Om Folketællingerne

Kopieret fra “Fortid og Nutid” 3. bind (https://slaegtsbibliotek.dk/921103.pdf)
Om Manglerne i Folketællingerne vil der blive talt nedenfor.

Folketællingen for 1801 har nøjagtigt samme Skema som den for 1787 og giver, ud over de nedenfor nævnte Mangler, ingen Grund til nærmere Omtale.
I Folketællingen for 1834 er Rubrikkerne 1 og 2, Gadernes Navne osv. og Personernes Navne uforandrede. Derimod er Rubrik 3, om Stillingen indenfor Familien faldet helt bort; disse Oplysninger maa søges i Rubrikken om den ægteskabelige Stilling og i Rubrikken om Titel og Næringsvej. Endelig er den 7. Rubrik med Optællingen forsvundet, og Sammentællingen foregaar nu nederst paa Siden.
I Folketællingen for 1840 er der indføjet en ny Rubrik, 2), for Antallet af Familjer i hver Gaard og hvert Hus, men ud over denne betydningsløse Ændring er der intet at bemærke.
Folketællingen for 1845 derimod bringer den første virkelig betydningsfulde Forøgelse, nemlig ny Rubrik 6: »Fødestedet, neml. Købstaden og paa Landet Sognets og Amtets Navn.«
Hvad det betyder for Slægtsforskeren, kan enhver straks se. Da der nu (i Rubrik 4) findes opgivet Vedkommendes Alder og (i Rubrik 6) Vedkommendes Fødested, kan man herfra straks søge tilbage enten til en ældre Folketælling eller, hvad der er det naturligste, til vedkommende Sogns Kirkebog. Det er den første virkelige Mulighed, der gennem Folketællingerne bydes til at naa tilbage til ældre Slægtled, og der tilvejebringes gennem denne nye Rubrik en udmærket Forbindelse mellem de to vigtige, personalhistoriske Kilder: Kirkebøgerne og Folketællingerne.
Ellers er der kun tilføjet en ny, 8. Rubrik, om Sindssyge. Denne sidste Rubrik udvides noget i den følgende Folketælling for 1850, idet der i denne forlanges Oplysning ogsaa om Døvstumme, Døve og Blinde. løvrigt slutter Folketællingen for 1850 sig nøje til den foregaaende.
Folketællingen for 1855 bringer af Nyt kun en Rubrik, 8, for Trosbekendelsen og en Rubrik, 10: Anmærkninger, der saa godt som aldrig er benyttet.
Folketællingen for 1860 er indrettet ganske som den foregaaende.
Med Folketællingen for 1870 indføres der ganske ny Skemaer, saaledes at der anvendes et særligt Skema for hvert Hus. Skemaet indeholder paa Forsiden Oplysninger om Husets Nummer, Gadens Navn o. s. v. samt Ejerens Navn. Skemaet har faaet ikke mindre end 13 Rubrikker: 1) Forhus, Side- eller Baghus o. s. v., 2) Familjernes Antal, 3) Personernes Løbe
nummer, 4) Samtlige Personers fulde Navn, 5) Køn, 6) Alder, 7) ægteskabelige Stilling, 8) Trosbekendelse, 9) Fødested, 10) Stilling i Familjen, 11) Titel, Embede, Forretning o. s. v., 12) Oplysninger om Blinde, Døve, Døvstumme og Sindssyge, 13) Anmærkninger.
Det samme Skema bibeholdes uforandret ved Folketællingen for 1880.

Efter denne almindelige Oversigt over de tilgængelige Folketællingslister — de senere er utilgængelige — skal der gives nogle Oplysninger om, hvad der mangler i Listerne. Manglerne maa siges at være usædvanlig faa; ved Arkivfonds af dette Omfang bortkommer før Afleveringen til Arkiverne altid noget. Her, hvor Bestanden for den aldeles overvejende Dels Ved kommende bestaar af løse Ark, er der tillige en anden Fare, nemlig den, at enkelte Læg eller Ark ved Uagtsomhed kan blive lagt ind i andre Pakker, som samtidig er fremme til Afbenyttelse, og dette er Grunden til, at Rigsarkivet har maattet
træffe den Bestemmelse, at der til de Besøgende kun maa udleveres enkelte Læg eller Dele af en Pakke eller højst en enkelt Pakke, men ikke mere end en enkelt Pakke ad Gangen. Forkommes et Læg paa denne Maade, er det i Virkeligheden ikke muligt igen at finde det, og kun ved en Tilfældighed vil det — maaske efter lange Tiders Forløb — atter komme for Dagens Lys.
Manglerne er som sagt ikke store, men kan dog virke ret generende.

Folketællingen for 1787 bliver vi hurtigt færdige med: den er saa godt som fuldstændig, idet kun Christians sogn mangler.
I Folketællingen for 1801 mangler af Købstæderne kun Fladstrand. Derimod er der nogle Mangler i Amterne: I Frederiksborg Amt mangler Farum, Slagslunde og Gandløse Sogne.
I Holbæk Amt mangler Gjørlev Sogn i Løve Herred. I Københavns Amt mangler baade Sokkelund og Smørum Herreder, desværre altsaa det meget vigtige Frederiksberg, der jo ligger i førstnævnte. I Randers Amt mangler Fuglslev Sogn.
Folketællingen for 1834 har en meget alvorlig Defekt, idet alle de københavnske Kvarterer mangler paa nær St. Annæ Øster og St. Annæ Vester. Det hjælper kun lidt, al General-
tabellerne for København findes bevaret blandt Købstæderne.
Af Købstæderne mangler Sandvig (om Slangerup skal der blive talt særligt nedenfor).
I Amterne mangler i Frederiksborg Amt Thorup, Kregme, Vinderød og Melby Sogne.
Folketællingen for 1840 har en Række betydningsfulde Defekter. Af Købstæderne mangler Faaborg, Fladstrand, Frederikssund, Grenaa, Hobro, Korsør, Mariager, Middelfart, Nykøbing Mors, Nysted, Præstø, Roskilde, Rudkøbing, Rødby, Sorø, Stubbekøbing, Svaneke og Varde, ialt 18 Byer! Dermed ophører heldigvis Manglerne for Købstædernes Vedkommende, idel de alle er bevarede i de følgende Folketællinger. Nogle, der tidligere synes at have manglet, nemlig Allinge (i 1845), Bogense og Æbeltoft (i 1850) og Hobro (i 1880) er senere
fundne og anbragt paa deres Plads i Pakkerne.
For Amternes Vedkommende mangler i Hjørring Amt Læsø. I Ringkøbing Amt mangler Husby og Søndernissum Sogne. I Svendborg Amt mangler Vester Hæsinge. I Thisted Amt
savnes Morsø. Af Folketællingen for 1840 mangler i Frederiksborg Amt Gjørløse Sogn. I Maribo Amt mangler Øster Ulslev og Godsted Sogne, i Ringkøbing Amt mangler Husby, Sønder Nissum og Bøvling Sogne. Sidstnævnte Sogn synes tidligere at have været tilstede.
I Folketællingen for 1850 mangler i Hjørring Amt atter Læsø, i Svendborg Amt mangler Kværndrup Sogn og i Vejle Amt Stouby og Hornum Sogne. Af Folketællingen for 1855 mangler vistnok intet. Af Folketællingen for 1860, af hvilken Listerne for København er indbundne (ak, om det blot var Tilfældet med alle Folketællingslisterne!), mangler kun af Præstø Amt Bavelse Sogn. Af Folketællingen for 1870 mangler Ødis Sogn i Vejle Amt,
og af Folketællingen for 1880 Brønshøj Sogn i Københavns Amt.
En særlig Omtale er der Grund til at give Handelspladserne, der i de ældre Folketællingslister maa søges i vedkommende Herred og Amt, men i dem fra 1870 og 1880 findes udskilt i særlige Pakker.
Den største og vigtigste af dem er Frederiksberg, der sammen med hele Sokkelunds Herred, som ovenfor omtalt, mangler i Listerne for 1801, medens det i Tiden indtil 1860 incl. findes i Københavns Amt, Sokkelunds Herred. For 1870 og 1880 findes det i de særlige Pakker med Handelspladserne.
Frederiksværk søges paa samme Maade i Frederiksborg Amt, Strø Herred, Vinderød Sogn. Det mangler i 1834.
Løgstør, der maa søges i Løgsted Sogn, Slet Herred, Aalborg Amt, mangler i 1855.
Nørre Sundby, der var Handelsplads til 1. Januar 1900, da det blev Købstad, findes paa tilsvarende Maade i Sundby Sogn, Kjær Herred, Aalborghus Amt. Det korrekte Navn for denne Handelsplads er Sundby. Beboerne i Aalborg og Nørre Sundby kalder det den Dag i Dag altid Sundby; kun Tilrejsende bruger Betegnelsen Nørre Sundby, der er en kunstig (maaske postal?) Betegnelse for at skelne det fra Øster Sundby, Syd for Fjorden,
og andre Sundbyer (velvilligst meddelt af Hr. Retsfuldmægtig C. Petresch Christensen).
Silkeborg er vel nok den yngste af Handelspladserne. Først i 1844 blev der ved kongelig Resolution paa Forestilling af 29. Juni nedsat en Kommission om Oprettelse af denne Handelsplads. Den fremsatte 1845 2. Septbr. Forslag om Handelspladsens Oprettelse, der saa oprettedes i Henhold til kgl. Resolution af 15. December 1845 og 8. Januar 1846. Endnu i Folketællingen for 1850 findes her kun Silkeborg Hede og Papirsfabrik i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, i 1855 findes Silkeborg Skoledistrikt i samme Sogn, og først 1860 optræder Silkeborg som selvstændig Handelsplads i Gjern Herred.
Slangerup endelig hævder sin Stilling som gammel Købstad i 1787 og 1801 og findes da blandt Købstæderne. Da det imidlertid i 1809 mistede sine Købstadsrettigheder, gaar det ganske naturligt over i Herreds- og Amtspakkerne og findes fra 1834 i Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, hvor det siden vedbliver at være. I 1845 mangler Slangerup helt.
Medens vi i det foregaaende ved Omtalen af det egentlige Danmark har haft let ved at overse Folketællingerne, fordi de alle falder paa samme Dag i samme Aar, er Forholdet et andet, naar vi nu kommer udenfor Danmark i snævrere Forstand, til Hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Folketællingerne her er baade færre og falder heller ikke i Tid sammen med de omtalte.
En særlig Stilling indtager, som naturligt er, den sønderjydske Del af Ribe Amt, der indtil Freden 1864 altid findes under dette Amt.
Fra 1801 findes bevaret den danske Del af Haderslev Amt.
For Slesvigs Vedkommende er ellers den første bevarede Folketælling fra 1803. Fra denne Tælling er dog kun lidt bevaret her, nemlig Helgoland, Ærø (med Ærøskøbing og Marstal),
det adelige Gods Perdoel og Bockhorn samt Schæfeeriet Kuhlen, Tønder Amt, Lundtofte Herred. Af Haderslev Amt: Tyrstrup Herred (med Christiansfeld), Gram og Hvidding Herred; endvidere Aabenraa By og Flensborg By. Grunden hertil er sikkert den, at disse Lister er blevne afgivet til Rentekammerets tyske Kontor, hvorfra de først i den allernyeste Tid er flyttet til Folketællingerne (Flensborg By først i 1908). Den overvejende Del af dette Materiale findes imidlertid i Statsarkivet i Slesvig.
For de følgende Folketællinger er Reglen den, at Byerne først ligger i alfabetisk Rækkefølge, hvorefter kommer Landdistrikterne med Flækkerne.
Den næste Folketælling for Hertugdømmet Slesvig afholdtes først i 1835, da der findes Byerne Litr. A—T og Frederiksort, medens Christiansfeld mangler. Af Landdistrikterne mangler Haderslev, Gram og Hvidding Herreder.
Ved den følgende Folketælling i 1811? findes af Byerne kun Christiansfeld, Frederiksort og Tønder, medens Amterne og de adelige Godsdistrikter findes. Man maa ved Benyttelsen have sin Opmærksomhed henvendt paa, at Sogne under de adelige Godsdistrikter findes i de særlige Pakker for disse, noget man er tilbøjelig til at overse, fordi der ikke i Pakkerne for Danmark findes noget tilsvarende..
Fra Folketællingen for 1845 findes af Byer kun Christiansfeld og Frederiksort. Af Landdistrikterne mangler Haderslev Amt, der, som det hedder i en Bemærkning herom, »under24. Juli 1852 er sendt til Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig« og siden har manglet.
I 1855 afholdtes den næste Folketælling i Hertugdømmet Slesvig. Af Byerne mangler her Haderslev og Frederiksstad. For sidstnævnte findes kun Generaltabellerne, medens Op
tællingslisterne er udlaant til slesvigske Ministerium og mangler.
Af Landdistrikterne mangler Husum Amt, Landskabet Ejdersted (udlaant til slesvigske Ministerium), Aabenraa Amt, Calvslund Herred af Haderslev Amt, Løgumkloster Amt og Tønder Amt med Koogdistrikterne. Af Flækkerne mangler Kappeln, hvis Optællingslister er gaaet til slesvigske Ministerium, medens Generaltabellerne findes.
I Folketællingen for 1860, den sidste før Krigen og altsaa den sidste, der findes i den danske Stats Eje, findes af Byerne kun Aabenraa, Garding, Husum, Sønderborg, Tønder, Tønning, Christiansfeld, Flensborg og Haderslev. Af Landdistrikterne mangler Femern.
Rigsarkivet er endvidere saa heldigt at have Folketællinger ogsaa for Holsten, nemlig for 1835, 1840, 1845 og 1855.
Af Folketællingen for 1885 findes af Altona kun General tabellerne, og Plön mangler. Af Landdistrikterne mangler Ahrensböck, Plön og Rethwisch. Flækkerne ligger, ligesom for
Slesvigs Vedkommende, ved Landdistrikterne.
Af Folketællingen for 1840 findes af Altona kun Generaltabellerne, medens Plön mangler helt.
Folketællingen for 1845 synes helt bevaret.
For Folketællingen af 1855 er alle Byer bevarede. Af Land distrikterne mangler Amterne Kiel, Segeberg, Steinburg og Landskabet Sydditmarsken. Af det adelige Godsdistrikt Itzehoe mangler alt undtagen Flækken Wandsbeck.
For Hertugdømmet Lauenborgs Vedkommende findes der fra 1845 og 1855 Byerne Lauenborg og Mölln, medens Ratzeburg kun findes for 1855.
Ogsaa for Danmarks Bilande findes en Række Folketællinger. For Færøerne findes der Folketællinger for 1801, 1834—35, 1850, 1855, 1860, 1870 og 1880, altsaa for de samme Aar som i Danmark. De suppleres ved Tabeller over Folketallet i 1769 (Resten af Folketællingen i 1769, se Vejl. Arkivreg. 11, S. 245) og af Fortegnelsen af 1814 over Folkemængden (Ejendomme, Næringsgrene m. v.) i Færø (Vejl. Arkivreg. II, S. 245).
For Grønland haves Folketællinger fra 1834, 1840, 1845, 1850—55 og 1860. De medtager ogsaa alle de Indfødte og er saaledes af stor Betydning for Studiet af Grønlands Befolkning.
For Vestindiens Vedkommende haves Folketællinger fra 1841, 1850 (her mangler St. Thomæ Landdistrikt), 1855, 1857, 1860, 1870 og 1880. De suppleres af Tabellerne over Folkemængden paa St. Jan 1846 (se VejL Arkivreg. II, S. 246).
Endelig haves en Folketælling for Trankebar for 1834 og fra Frederiksnagor for 1841.
For Islands Vedkommende er ligeledes Tabellerne over Folketallet i Island 1769 bevarede (Vejl. Arkivreg. II, S. 245), jfr. Isl.-Fær.-Grønlandske Sager (Vejl. Arkivreg. II, S. 156 ff.),
hvor der bl. a. (S. 158) findes et Mandtal af 1703 til den islandske Folketælling og hvor der forøvrigt ogsaa findes andre Akter, der kan give supplerende Oplysninger. En »Islands
Folketælling« for 1785 findes opført (ibdm. S. 245) under Befolkningsstatistik, og endelig findes (smstds.) Tabeller over Vielser, Fødsler og Dødsfald Island vedkommende 1832—71.
hvoraf dog Aargangene 1835, 1856 og 1861—64 mangler. Nogen egentlig Folketælling for Island findes ikke i Rigsarkivet.