Tårnby

Tårnby landsby 
Tårnby optræder første gang i de historiske kilder i 1135. Gennem arkæologiske udgravninger i 1993 og 1994, foretaget på grund af anlæggelsen af Øresundsforbindelsen, fik man et større kendskab til landsbyens fortid, både med hensyn til bolig, dyrkningsmetoder og levevis. Et stykke af middelalderens pløjeredskab, arden, der kendes fra pløjespor i udgravninger i Tømmerup og fra et kalkmalerier i Skåne, så endvidere dagens lys. 
Stednavnet Tårnby menes at komme af ”torn” eller ”tjørn”, en busk, der tidligere tjente som læhegn i landsbyen. I landsbyen lå gårdene som en perlerække lang Englandsvejens vestlige side fra kirken til vore dages vandtårn. Syd for gårdene, bagved kirken mod vest lå husmandsstederne på små lodder. De dyrkede arealer lå på den østre side af Englandsvej. Store brande i 1796, 1808 og 1858 satte skub i udflytningen af gårdene. I dag er Allégården på Tårnbyvej den eneste udflyttergård, der er tilbage. Den sidste gård i gårdrækken på Englandsvej, samt 3 andre huse nord for Hallinggården blev revet ned i 1990´erne i forbindelse med anlæggelsen af Øresundsforbindelsen. 
Befolkningen i de syv landsbyer i Tårnby Sogn – danskebyerne – var fæstebønder først under Kronen, senere under Møn og Amagerlands Rytterdistrikt, og sorterede dermed under amtsforvalteren og amtmanden for Københavns Amt.

Retsligt udgjorde sognet et birk, Tårnby Birk, med en kongeligt udnævnt birkedommer. Fra 1822 dannedes Amager Birk af Tårnby Birk og Schoutembedet i Store Magleby. Nok var bønderne i Tårnby Sogn fæstebønder, men de var ikke vornede og hverken underkastet landmilits eller stavnsbånd. De havde også arvefæste og midt 1700-tallet overgik de til selveje.

Der skete dog en stærk opsplitning af gårdene, nok grundet i en befolkningstilvækst. Desuden blev en del af jordene til gårdene bortsolgt til hollænderne i Store Magleby.

Bønderne i danskebyerne overtog mange kulturelle træk fra deres naboer i syd. De lærte sig grøntsagsdyrkning og sad side om side med dem og solgte deres produkter inde på de københavnske torve. De fik samme arveregler som hollænderne – at broder og søster arvede lige. De kopierede hollændernes fastelavnsskikke og man skulle kigge godt efter for at se forskel på de to befolkningsgruppers klædedragter – men der var forskel.

Ligesom i Store Magleby Sogn skete en betydelig indvandring fra Sverige, både til kortvarig ansættelse på gårdene og til permanent bosættelse.

Kastrup udviklede sig fra midten af 1700-tallet til en industriby med anlæggelse af kalkværk, teglværk, fajancefabrik og senere glasværk.

Sundbyerne blev også præget af industri, men først løbet af 1800-årene. Her skete en kolossal befolkningstilvækst af mennesker, der flyttede ud fra den overbefolkede hovedstad. Dette bevirkede, at Sundbyerne i 1896 udskiltes fra Tårnby Kommune og blev en selvstændig kommune, for dog allerede i 1902 at blive indlemmet i Københavns Kommune.
Byudvikling og trafikanlæg i 1950´erne og fremover satte skub i forandringen af den gamle Tårnby landsby. Tilbage på Englandsvej står i dag kun Hallinggården og det tidligere købmandshus som et minde om den gamle landsbygade. Til gengæld er der en del af de ældre huse tilbage i landsbymiljøet bag kirken, hvoraf flere kan spores tilbage til 1700-tallets slutning. Vejene Vestre Bygade, Tårnby Stræde, Smedekærsvej, Ladegårdsvej og Ved Lergravene er identiske med landsbyens gamle vejforløb.
Tårnby Kommune ligger midt på Amager og grænser op til Dragør Kommune mod syd og Københavns Kommune mod nord. Kommunen består i dag af tre byområder, Kastrup, Tårnby og Vestamager med landsbyerne Tømmerup og Ullerup, samt Saltholm. Denne ø kom først i 1919 ved lov under Tårnby i kommunalretslig henseende, men beboerne her benyttede både Tårnby Kirke og Ret, og blev ved folketællingerne registreret under Tårnby Sogn. Lufthavnen er anlagt på det, der tidligere blandt andet udgjorde landsbyen Maglebylille.
Den Københavnske del af Amager, Sundbyøster og Sundbyvester hørte indtil 1. januar 1895 til Tårnby sognekommune. I sognet var endvidere landsbyerne Tårnby med kirken, Kastrup, Maglebylille, Tømmerup og Ullerup og Viberup. Tårnby hørte i middelalderen under Roskildebispen, og i jordebogen fra 1370 får vi den første samlede beskrivelse af sognet. Vi får her at vide, at fæstebønderne i de ovennævnte landsbyer (samt det senere forladte Udlunde [Vtlundæ]) tilsammen gav biskoppen 30 stk. kvæg og 80 lam, samt at han desuden modtog 1 gås og 4 kyllinger fra hver gård i landgilde. Sognet overgik i 1416 til kronen.

På opfordring af Christian den 2. indvandrede en mindre hollandsk koloni til Amager omkring 1521. De bosatte sig i St. Magleby og fik her en række privilegier. Dette fik afsmittende virkning på danske bybønder, der efterfølgende ikke havde status af almindelige fæstebønder.

De undgik vornedskab og stavnsbånd, men skulle stadig betale landgilde og fæsteafgifter. I midten af 1700-tallet blev det slået fast, at de selv ejede deres bygninger, men skulle betale en afgift ved ejerskifte. Denne godkendelse af ejendomsretten var medvirkende til, at mange af gårdene efterhånden blev splittet op i mindre dele. Den hollandske kolonis varemærke var grønsager, som blev afsat til kongehuset og hovedstadens befolkning. Disse afgrøder fik også stor betydning for danskebyerne på Amager. Sandsynligvis blev den mandskabskrævende grønsags- dyrkning intensiveret fra midten af 1700-tallet, hvor ejendommene blev mindre men flere i antal. Samtidig gav et stigende befolkningstal i Københavnsområdet øgede afsætningsmuligheder.

Den første industri kom til Kastrup i 1747, hvor der blev anlagt en havn med et kalkbrænderi, tegl- og fajanceværk. Mandskabet bestod af tyskere, nordmænd, svenskere og danskere. Industrialiseringen slog først for alvor igennem i Sundbyerne og Kastrup fra midten af 1800-tallet. Befolkningstallet steg eksplosivt i de følgende år og specielt i Sundbyerne med over 3/4 af indbyggertallet i sognet.

De lave indtægter og høje sociale udgifter i Sundbyerne var en af årsagerne til udskillelsen i 1895.

Fra 1920´erne til 1950´erne steg befolkningen fra 5514 i 1921 til 13.661 i 1940 og til 22.900 i 1950. Det fik betydning for erhvervs- og boligstrukturen i kommunen.

Mange gartnerier i Kastrup området forsvandt, da lufthavnen blev anlagt i 1925. I dag en betydningsfuld arbejdsplads med ca. 12.000 ansatte samt ca. 10.000 personer i virksomheder med tilknytning hertil. Lufthavnen førte også i 1970 til ekspropriationer i de landsbyer der stadig eksisterer, Ullerup og Tømmerup, samtidig med at hele landsbyen Maglebylille forsvandt.

Motorvejsanlæg og jernbaneforbindelsen til Øresundsbroen skærer i dag igennem Tårnby og Kastrup ud til Øresundsbroen, der blev indviet i juni 2000.

Kilde: http://taarnbybib.net