Pingel, Johan Joachim [1993]

Morfars far:
Morfars mor:
Mormors far:
Mormors mor:
Farfars far:
Farfars mor:
Farmors far:
Farmors mor:
Morfar:
Mormor:
Farfar:
Farmor:
Far:
Mor:

Johan Joachim Pingel [1993] (1752-1819)


Notater:

  • Beskæftigelse/Erhverv/Embede: Snedkermester
  • Johan Joachim Pingel blev også kaldt Johan Jochum Pengel, f. 14 jan. 1752 i Brandenburg, fik borgerskab i København i 1776, og døde 1819. Han var en meget dygtig og anerkendt møbelsnedker, hvis arbejder indbringer høje priser på auktioner i dag. Se f.eks. Bruun Rasmussen Katalog 30 maj-12 jun. 2006, side 145. Der kendes i skrivende stund kun et halvt dusin arbejder af Pingel: Ét på Nationalmuseet (De danske kongers kronologiske samling), ét på Rosenborg Slot (har tilhørt Kong Frederik d.6., har været udstillet på Victoria and Albert Museum, London i 1948, og er kommet til Rosenborg i 1881/82, købt på auktion fra Amalienborg), ét på Nationalmuseet i Brede, ét i Norge, ét på Kunstindustrimuseet (Designmuseum Danmark), og i 1988 blev et toiletmøbel af Pingel solgt på Bruun Rasmussens Auktioner,
    en kommode sat på auktion samme sted i 2004, og sidst blev en skrive-toiletkommode sat på auktion i 2006. Der findes sandsynligvis forskellige Pengel møbler rundt omkring, som endnu ikke er kendte af offentligheden.
  • Pingels adresser i København ifølge stadens indkvarteringsmandtal:
    • 1778 – 1795 Store Strandstræde no. 113
    • 1796 – 1806 Østergade no. 42
    • 1806 – 1819 Østergade no. 60
    • 1819. Det ser ud til at der eksisterede en “Pingels gård” i Nørregade 21 (se også https://www.kemifokus.dk/en-kemisk-byvandring-i-koebenhavn/). I en særpublikation af Kirstine Meyer i Videnskabernes Selskab kaldet H.C. Ørsteds Arbejdsliv i det danske Samfund ses følgende:
      “I 1817 var Ørsted endelig bleven Professor Ordinarius og Medlem af Konsistorium; tillige tilfaldt det ham som yngste Konsistorialis i det filosofiske Fakultet at fungere som Konsistoriums Sekretær med en Løn af 300 Rbd. I 1824 fik han gennem sine Rettigheder som Professor Lejlighed til paa uegennyttig Maade at tjene Universitetets og hele Landets fremtidige naturvidenskabelige Undervisning ved sin Omsorg for den fysiske Instrumentsamling og det kemiske Laboratorium. I Begyndelsen af 1819 var der bleven Vanskelighed med at skaffe Samlingen Husly, idet Lejligheden i det Thottske Palæ, hvor den havde været, siden Universitetet modtog den, ikke mere kunde faaes paa rimelige Vilkaar. I denne Anledning indberettede Ørsted til Direktionen for Universitetet »at der i Snedkermester Pingels Gaard paa Nørregade i første Sals Etage er en meget ønskelig Leilighed at erholde, bestaaende af 7 Værelser i Forhuset med Kiøkken, der kan benyttes til chemisk Laboratorium og 4 Værelser i Baghuset. I aarlig Leie forlanges derfor 700 Rdl. Sølvmynt, dog der­under alle Skatter indbegrebne«. Direktionen finder ogsaa Lejligheden »ønskelig«: »Med Hensyn til dette Locales beqvemme Beliggenhed i Nærheden af Universitetet, og da der tillige gives Ledighed for Professor Ørsted til selv i samme Gaards anden Etage at erholde Bopæl, hvorved han kan have saa meget mere umiddelbart Opsyn med Samlingen, anseer Directionen det for rigtigst, at bemeldte Locale leies for Instrumentsamlingen«. Et Par Maaneder senere foreslaar Ørsted, at Samlingen faar 2den Sal og han 1ste, hvorved den Leje Universitetet skal svare kun bliver 600 Rbd.”
      Endvidere: “Lejemaalet med Snedkermester Pingel sluttedes paa 5 Aar, og henimod Udløbet af denne Periode var Lejligheden umaadelig for­falden.”
  • Gitte Jørgensen har udført et studie af nogle af Pingel’s møbler, “Et spørgsmål om Penge(l) – et studie i muligheden i at anvende snedkerens teknik som historisk kildematerialeskriver”, hvor hun bl.a. skriver:
Når man kigger på Pengels møbler, får man hurtigt indtryk af, at han var en mand med teknisk snilde. Hans harlekinmøbler kan med teknisk elegance forvandles fra ét møbel til ét andet, med udtræksfunktioner og hemmelige skuffer. I 1804 kan man i avisen finde en annonce. Det er Pengel, som gerne vil sælge en damesekretær med 32 skuffer, både til at stå og sidde ved, inkl. et taffelur, som går i 14 dage, og desuden indeholdende et mekanisk værk som spiller 4 valser og 9 fløjtestykker. Hans interesse for teknik afspejles igen i 1809, da han indgår et samarbejde med en mekaniker og urmager ved navn P. Stursa. De prøver i fællesskab at finde ud af, hvordan man laver skruer, hvilket var et smart træk, tidens importforhold taget i betragtning. Det lykkedes for dem, og i mange år er møbler måske blevet skruet sammen med Pengels skruer.
 
De to ”mekaniske genier” fortæller herom: ”Den Mangel, som siden Krigens Udbrud har været her i Staden paa Holzskruer, der hidtil ikke er blevne forfærdigede her i Landet, men indførte fra Engelland og Tydskland, har bevæget os til at indrette en Maskine hvorved Holzskruer kunne forfærdigedes; og da vi nu have et ikke ubetydeligt Partie af forskellige Dimensioner færdige og det der hos med kongelig allernaadigst Rescript af 3die November d.A. er os tilladt at falholde og udsælge de af os, ved dertil antagne Folk allerede forfærdigede og herefter forfærdigede Holzskruer, saa undlader vi ikke at bekjendtgjøre saadant til Efterretning for Handlende og Andre som maatte behøve samme, samt at udsalget til mueligste billige Priis er hos mig Pengel i Gaarden No 60 paa Østergade. Kjøbenhavn, den 25de November 1809. Johan Joachim Pengel, Snedkermester. Stursa, Mekanikus.”
Pengel har i løbet af sit 67-årige lange liv oplevet meget. Han har indvandret til et nyt land og kom her til at fungere godt, han må derfor have haft god tilpasningsevne. Han virker som en intelligent, dygtig, social og samarbejdsvillig mand, af åben natur. Bl.a. det at han var med i ”Det kongelige møbelmagasin” helt fra start af, hvor det ellers mødte stor modstand fra de fleste snedkere, viser hans åbenhed overfor nytænkning og hans fremsynethed. Han har prøvet meget og lader sig gerne inspirere, fagligt breder han sig meget vidt, bl.a. indenfor møbelsnedkerarbejdet, bygningsarbejde og mekanik, i det hele taget har han en stor faglig palet. Han er ikke så traditionsbundet, f.eks. bruger han ikke forlægget til de to toiletmøbler for stramt, han virker eksperimenterende (skruemaskine og mekanik i møblerne), og kaster sig gerne ud i nye projekter (syv børn, skruemaskine, ”De ti forenede snedkermestres møbelmagasin”). I det hele taget, virker han ikke som billedet af en traditionel snedker, der er stramt begrænset af sin faglige opdragelse.
Møblet på Nationalmuseet – åbent
Møblet på Nationalmuseet – lukket

Begivenheder:

    • Født: 14 Jan. 1752, Brandenburg, Brandenburg, Preussen, Tyskland
    • Borgerskab: Februar 1776, København
    • Ægteskab (1): 1776, Trinitatis, Sokkelund, København. Johan blev gift med enken Cathrine Hunderup [9325]. Cathrine døde i 1792
    • Ægteskab (2): 2 Jul. 1797. Johan blev gift med Johanne Margrethe Madsen [1994], datter af Hans Madsen [2010] og Margrethe Kristiane Graae [2011]. Johanne blev født den 9 Maj 1779 og døde den 29 Jan. 1838
    • Børn med Johanne:
      • Emilia Charlotta Pingel [1995], født 6 Maj 1798, København, døbt 12 Juni 1798, Skt. Petri, Sokkelund, København.
      • Carl Wilhelm Pingel [1996], født 4 Aug. 1800, København, døbt 12 Sept. 1800, Skt. Petri, Sokkelund, København, død 1834.
      • Ludewig Pingel [1998], født ca. 31 Aug. 1802, København, begravet 13 Sept 1802, Skt. Petri, Sokkelund, København.
      • Ludwig August Pingel [1997], født 13 Aug. 1803, København, døbt 20 Sep. 1800, Skt. Petri, Sokkelund, København, død 1845.
      • Augusta Henrietta Pingel [290]+, født 9 Jan. 1806, København, døbt 25 Feb. 1806, Skt. Petri, Sokkelund, København, død 20 Mar. 1855.
      • Edward Ferdinand Pingel [1999]+, født 29 Jun. 1808, København, døbt 16 Jun. 1808, Skt. Petri, Sokkelund, København, død 1867.
      • Nathalia Olivia Pingel [2000], født 26 Jan. 1811, København, døbt 14 Mar. 1811, Skt. Petri, Sokkelund, København.

    • Død: 4 Dec. 1819 i en alder af 67 år
    • Begravet: 8 Dec. 1819, Skt. Petri, Sokkelund, København.

Kilder: