Sommerferie 1957

Skrevet af Alice Pedersen.
Vi startede vor knallert-tur lørdag d. 6 juli, kl. 8:25. Min knallert var helt ny, ikke engang 1 måned gammel, jeg fik den i fødselsdagsgave af Henrik 5 dage før min fødselsdag. Den blev straks døbt “Løvinden”, for Henriks knallert hedder jo “Løven”. Grunden er, at fabriksnavnet på dem er Lion.

Det var den sorte model med kileremstræk mor og far havde.

Oppakningen var kolossal. Min var størst, for at der kunne blive lidt balance i foretagendet, jeg vejer jo en del mindre end Henrik, så det var rimeligt at jeg fik den tungeste bagage, ellers kunne jeg jeg køre fra ham hele tiden. Bagagen var så tung, at jeg ikke selv kunne få knallerten op på fodhvileren; alligevel havde vi ikke een overflødig ting med. Det var fint pakket, vi kom flere gange ud for at skulle have fat i een eller anden ting, og det var pakket sådan, at vi nemt kunne komme til alt.


Efter at have fået tankene næsten fyldt hos vores egen tank, tog vi turen tværs gennem byen: Amagerbrogade, Torvegade, Højbro, Købmagergade, Nørrebrogade, Fælledvej, Nørre Allé, Lyngbyvej. Tværs gennem Kongens Lyngby og ud til Frilandsmuseet.


(Billederne 1 Hvil ved Frilandsmuseet, og 2 Ih, hvor han nyder det!)
Her tog vi det første hvil, solen skinnede så varmt, og vi var allerede blevet lidt afkølede af at køre kun ½ time. Vi satte os på nogle cykelstativer og røg, og lod os varme igennem af solen.
Vi havde ikke kørt ret længe, før jeg frøs igen. Kort efter Rudersdal Kro måtte jeg ned i et hegn, og trække shorts på under nederdelen. Det var også mere køligt ude i omegnen end i byen. Uden flere forhindringer og påklædningsscener nåede vi kl. ca. 10:30 Hillerød. Da var vi blevet godt kaffetørstige, så vi styrede omgående imod et konditori og drak kaffe i spandevis. Vi sad ved et vinduesbord og så på lørdagstrafikken, og det var en herlig fornemmelse, at vi ikke selv havde spor travlt. Vi havde nok nogenlunde aftalt, hvor vi ville hen, men vi var enige om at følge pludselige indskydelser, og i det hele taget føle os frie. Det viste sig også at være helt rigtigt.


Vi købte forresten en plastic-vandspand i Hillerød. Den havde vi megen glæde og nytte af, ja, jeg ved forresten ikke, hvad vi skulle have gjort uden den. Efter 1 times ophold i Hillerød kørte vi videre til Fredensborg Slot. Undervejs fotograferede jeg Henrik på en skøn lille plet, vi fandt, lige hvor vejen deler sig, og går henholdsvis til Fredensborg og Nødebo. Vi holdt mange pauser i det hele taget, dels fordi min motor var så ny, og ikke måtte blive for varm, og dels fordi, vi var opsat på at nyde hvert minut.

(Billederne 3 Fredensborg Slot, 4 Tikøb Kro, og 5 Min legekammerat mens vi ventede på flæskesteg)
Vi kørte nu igennem et, efter min mening, af Nordsjællands skønneste landskaber, fra Hillerød til Fredensborg. Desværre fik jeg ikke fotograferet så meget, for der var temmelig mørkt, vejen lå imellem høje træer, og så bliver billederne sjældent så gode. Vejret var stadig meget fint.


Ved Fredensborg holdt vi igen hvil, for at se os lidt om til fods og fotografere slottet. Men nu begyndte sulten at plage os, så vi kørte hurtigt videre til Tikøb Kro. Der var vi kl. 12:30 og vi var så heldige at de havde flæskesteg på menuen. Mens vi ventede, legede jeg med en lille killing, der hørte til på kroen.


Da vi havde spist, kørte vi lige uden for Tikøb by og slængede os på en bid græs og lå og gispede et stykke tid. Vi havde nemlig spist så meget flæskesteg på kroen, at vi havde svært ved at træde knallerterne igang igen; Henrik har flere gange senere udtalt, at jeg spiste, så han skammede sig over mig! Nå, det var også mig, der betalte de 10,25 kr., de forlangte, så skulle jeg vel også have lov til at spise mig mæt. Og det var nu så dejligt, at få maden serveret!


(Billederne 6 Kronborg Slot – uden spir!, 7 Udsigten fra Kronborg Batteri, 8 I slotsgården)
Tidligt på eftermiddagen, nåede vi Helsingør. Jeg har aldrig tidligere set Kronborg, så det måtte jeg endelig se nu. Vi havde dejligt vejr til at nyde udsigten i, så det var en rigtig fornøjelse. Vi blev vist om i kasematterne og i de meget gamle fængselsrum, det var minsandten en uhyggelig omgang. Det var dejligt at komme ud i det fri igen. Især beundrede jeg arkitekturen, og udsigten mod Sverige stod vi nok og faldt i staver over en halv time. I det hele taget havde jeg svært ved at løsrive mig derfra, jeg havde gerne gået omkring og fotograferet i flere timer.


Vi kom forresten i snak med en kunstner, der sad ved voldgraven og tegnede pennetegninger og farvelagde dem. De var nydelige, men jeg synes nu han selv vurderede dem temmelig højt. I hvert fald tilbød han Henrik at bytte lige over med et billede og så mig! Det skal siges til Henriks ros, at han ikke var fristet til at tage imod tilbudet.


Fra Kronborg kørte vi et langt stykke uden nogen særlige oplevelser, det eneste var vist, at vi kørte forbi Horserødlejren, hvor det er forbudt at standse op på en strækning af 1½ km.
Ved 18-tiden nåede vi Græsted, og her besluttede vi at overnatte. Ved siden af et hus lå en plads foran en granplantage, og den så indbydende ud i aftensolen. Vi spurgte, om vi måtte slå vores telt op, og det måtte vi gerne. Der var så kønt, men det viste sig desværre, at det var den værste plads, vi overhovedet havde held til at opdrive på hele turen.


Der var så usandsynligt mange fluer og myg, at jeg aldrig har set noget lignende. De satte sig på vores læber og øjne ustandselig, vi var nødsaget til at have ild i noget tobak hele tiden for at få fred for dem. Vi havde nær fået nikotinforgiftning, den aften!


(Billederne 9 Teltet og “Løverne” i Græsted, 10 Hundested set fra færgen)
Da vi havde spist lidt aftensmad, gik vi lidt ind i granplantagen for at se os om, og pludselig stod vi foran en sø! Det var helt eventyragtigt, den var omkranset af grantræer og andre fuldkommen vildtvoksende gevækster, bl.a. var der et væld af vilde roser, så duften var nærmest bedøvende. Senere fandt vi også vilde kaprifolier, og som de duftede!
Den sø hed “Wielandts sø” og den var levende. Der var så mange frøer, fisk og andre dyr, f.eks. insekter, så man undrede sig over det. Man skulle jo mene, at frøerne åd fluer og myg, de store karper ligeså, og andre åd frøerne og karperne, men der er åbenbart gode forhold at leve med for dem alle. Der var også et snadren og summen og kvækken, så man blev helt skør af det. Det ærgrer mig, at jeg ingen billede har derfra.


(Billederne 11 Pension “Ruggård” ved Gudmindrup. Her var vi gæster i 1947, 12 Haven hvor vi fik lov at campere)
På en tur senere om aftenen så vi en mandshøj kaktus, sludder en tidsel! Den var højere end Henrik! Og mere langskægget! På hjemvejen var vi heldige at træffe brødvognen, så købte vi napoleonshatte til aftenkaffen. Ved udkanten af skoven så vi pludselig en kurv med hvide blomsterklaser. Så opdagede vi en mand, der gik og plukkede dem, det var vilde hyldbærblomster, han plukkede til at lave en særlig hyldetoddy af til brug for kolde vinteraftener. Vi snakkede lidt med ham, inden vi gik tilbage til teltet og drak kaffe. Kl. 21:20 gik vi i seng, dødtrætte af dagens indtryk. Natten gik med at kravle rundt efter mere tøj, der var hundekoldt og fugtigt! Så jeg var træt, da jeg vågnede næste morgen. Henrik sov upåklageligt! Som sædvanlig!


Søndag formiddag, d. 7 juli, var vejret upåklageligt. Vi startede sent, vi var vist lidt mere trætte end vi havde regnet med, men vi nåede dog at se en del inden middagspausen. Vi kørte bevidst en omvej om Blistrup, derefter gennem Vejby op til Tisvilde og Tisvildeleje. Der var smukt, jeg forstår godt, det er et besøgt badested, men jeg ville foretrække et sted med lidt færre mennesker. Nå, det var jo også søndag. Vi kørte tilbage over Tisvilde til Tibirke og gennem Tisvilde Hegn. Det var en dejlig tur gennem hegnet, der var lysere, end når man kører i skoven. Gennem Melby Overdrev og Melby by kom vi, efterhånden godt sultne til Thorup. Her lå en kro så skønt udsmykket, at jeg aldrig har set mage. Udvendig var der falske små balkoner, der var proppet med blomster, og pumpen var også blevet lavet om til en hel lille have, der voksede blomster allevegne. Naturligvis var der også blomsterbede foran huset.


(Billederne 13 Alice fører dagbog, 14 På vej ned at bade i Sejrøbugten)
Da vi kom ind, var der mindst lige så hyggeligt: Alle møblerne var antikke udskårne egemøbler med rigtigt læderbetræk på stolene. Der var ordsprog på bjælkerne i loftet, kobberting en masse på væggene og – selvfølgelig – et væld af mark- og haveblomster på bordene. Når man så betænker at vi fik alle tiders lækreste engelske bøf serveret der, forstår man jo nok, vi sent vil glemme den kro. Ydermere var krokonen meget særpræget, stor, tyk, med en skinnende ren kittel, hvid, selvfølgelig, en mægtig opsat frisure i det ravnsorte hår, og skæve kineserøjne i et mægtigt ansigt, og så den blideste stemme, der virkede helt forkert til hendes statelige skikkelse. I hælene på hende var ustandselig hendes flotte går angorakat. Endnu engang ørgrer jeg mig over, at vi ikke fik fotograferet dér.


Så gik turen til Hundested, og så oplevede vi faktisk ikke noget særligt, for vi kørte forkert ustandselig i forsøget på at finde fra Højby til Gudmindrup, hvor vi var gæster i pension Ruggåard i 1947. Men lige pludselig var vi der. Vi var velkomne til at bo på deres græsplæne så længe vi ville, fik vi at vide, og Hr. Jensen viste os stolt rundt, så vi kunne se, hvor meget der var forbedret. Der var også sket meget på de 10 år. Der var bygget til, plantagen var udvidet, og haven var endnu mere forfalden end dengang! Men der er også charme ved en sådan naturgrund, ikke mindst, når man skal ligge i telt! Vi var fuldkommen uforstyrrede i vores lille paradis. Hvor vi nød det. Desværre fik vi regnvejr, kort efter at vi kom, men så fik vi lejlighed til at slappe lidt af i teltet med lidt læsestof. Det kan også være nødvendigt, for man får så mange indtryk oven i hinanden på sådan en tur.


Senere, da det igen blev tørvejr, og vi havde fortæret vores aftensmad, gik vi en tur ned til stranden. Vi kunne sagtens huske vejen, selv om den snor sig gennem et par plantager. Men der var længere end jeg kunne huske, jeg kan se på kortet at den har været ca. 1½ km lang. Vi havde ovenikøbet det held at finde den gryde, hvor vi altid lå og solede os dengang. Det var jeg imponeret over. På hjemvejen så jeg først en lille mis i plantagen, og lige før vi var hjemme fik Henrik øje på en muldvarp. Vi stod længe og studerede muldvarpen, inden den forsvandt. Vi kunne have rørt ved den, hvis vi havde villet.
Vi gik til ro kl. 21:40. Denne nat holdt jeg varmen, for jeg (kravlede) i posen med ulden bluse og gamacher på. Jeg sov også dejligt.


Vi vågnede først kl. 7:30 mandag morgen, d. 8 juli, og godt udhvilede tog vi til stranden, efter at have spist morgenmad. Desværre var det begyndt at blæse temmelig meget, så min badelyst forsvandt fuldstændig, da jeg kom ned til stranden. Men Henrik fik sig en dukkert. Jeg var på vej ud, med badedragt og badehætte på, men jeg gik ind igen inden det nåede mig til knæene.
Vi købte kartofler med hjem og spiste “spartansk” middag. Desværre blev det dårligere vejr, så vi besluttede at bryde op, så kl. 13:30 kørte vi igen. Da havde vi også næsten været der et døgn.
Vi kørte over Høve mod Fårevejle. Lige før Fårevejle fik vi benzin på igen, på det tidspunkt havde vi kørt ca. 150 km.


Vi var selvfølgelig inde og se Jarlen af Bothwell og høre hans skæbne. Det var interessant, isør syntes jeg det var morsomt at se, hvor godt hans strikkede strømper var bevaret. De var glatstrikkede, akkurat som vi strikker det i dag. Desværre havde rotterne ædt en del af både ham og hans tøj.

Fra Fårevejle kørte vi til Føllenslev, hvor vi holdt kaffepause på en lille platform foran byens gadekær. Her rendte en 4-5 børn omkring og legede, godt langnæsede. De kiggede på os, som om vi var mærkelige dyr, og holdt sig i behørig afstand fra os og vores mærkelige kogegrejer. Vi kogte på en benzinbrænder, og den hvæser også lidt rigelidt. De børn turde dårligt nok tage imod mine småkager. Jeg glemmer sent den måde de stod og gloede efter os, da vi kørte.
Så kørte vi et mageligt stræk, fra Føllenslev til Gørlev. Da var det blevet så koldt og blæsende at jeg rystede af kulde. I Gørlev ligger der et konditori, hvor Henrik kender ejeren, der tog vi ind og drak kaffe nok engang. Jeg blev helt forskrækket, da jeg kom til at se mig i hans spejl, for jeg var nemlig helt blå i ansigtet.


Fra Gørlev kørte vi 6 km ud til Mullerup, hvor vi overnattede. Et dødtrist sted. Og bedre blev det da ikke, da vejret var så elendigt. Det regnede ikke, men det var koldt, gråt og blæsende. Til gengæld vågnede vi i regnvejr næste morgen Tirsdag d. 9 juli, men det varede kun ca. 10 min. Vi kørte derfra kl. 10:20. Men inden vi kørte, fotogtaferede jeg det mærkeligste bygningsværk, jeg længe har set. Jeg aner ikke, hvad det er, men jeg gætter på et pakhus. Der var et skilt med Adgang Forbudt.


(Billede 15 Ingen tekst, men det må være det mærkelige pakhus)
Vi kørte gennem Drøsselbjærg og Tjæreby, og ville have været ud og se Halsskov Havn, men det viste sig at være umuligt, vi måtte ikke køre på den motorvej, den var kun for biler. Så kørte vi i stedet for direkte ind til Korsør, og fandt et pænt spisested “Byens Spisehus”, hvor vi fik risengrød og spidskål og sprængt oksebryst, for næsten ingen penge, vistnok 6,50 kr. i det hele. Vi var jo ikke mindre imponerede af prisen, når vi tænkte på de 17 kr. vi kom af med for de engelske bøffer på Thorup Kro – uden forret eller dessert!


(Billede 16 Ingen tekst, men det er Henrik der checker en knallert, og 17 Mor fotograferet kørende på landevejen)
Vi tog fra Korsør til Skælskør, og da vejret stadigvæk ikke var os så gunstigt tog vi videre, og kørte mod Næstved. På vej til Næstved var det, at Henrik måtte sætte min sadel længere frem, jeg sad og faldt forover hele tiden, og det var anstrengende. Til gengæld hævnede han sig ved at fotografere mig bagfra, mens vi kørte. Man kan rigtig se, hvor anstrengt jeg sidder, dels vel af begyndende træthed og dels af kulde.

Lige før Næstved, i Stenbæksholm, drak vi eftermiddagskaffe, og da skinnede solen på os igen. Ih, hvor det hjalp på mit humør. Så kørte vi nogle timer i pænt vejr. Gennem Næstved mod Vordingborg. Et stykke uden for Næstved fik jeg en forskrækkelse. Pludselig uden varsel, satte min motor ud og maskinen hoppede pludselig i vejret; af forskrækkelse kørte jeg ned i en rende og havde nær væltet ned i græsrabatten. Henrik undersøgte så løvinden en gang, og fandt ud af, at

(Billede 18 en gård, 19 en kalv og 20 sidder ved en høstak)
det var snavs i benzinfilteret, der var skyld i stop’et. Det var den eneste gang, hun svigtede mig, “Løvinden”, og der var da ikke noget at sige til at “hun” strejkede, når “hun” havde fået snavset “mad”.
Gennem Vordingborg kørte vi ud til Ore, hvor vi bad om “husly” på Fyrgården, d.v.s. vi bad bare om plads til vores telt. Og vi blev minsandten budt velkommen, vi fik fint, rent halm at sove på, og i tilgift al den sludren og snakken vi havde lyst til. Vi gik i staldene og så på deres dyr og vi legede med deres kalv, der stod tøjret i baghaven. Mens vi legede med kalven, snakkede vi med manden i huset, og da Henrik havde det uheld at træde i en kokage, grinede han længe og inderligt og sagde, at nu havde Henrik da været på landet! Til alt held kunne Henrik selv se komikken, så de kunne more sig sammen.

Nielsen, som manden hed, grinede også af mig, når jeg veg tilbage fra kalvens krumspring. Men den havde alligevel for mange kræfter, til at jeg var rigtig tryg ved situationen.

Konen var så snakkesalig, så hun stod og talte med os længe, hver gang vi rendte på hende, så det var til sidst en hel kunst at komme fra hende på en pæn måde. Men hun var venlig og


(Billede 21 Storstrømsbroen, 22 og 23)
rar, og meget gæstfri.

Om aftenen, da det var blevet mørkt, så vi et dejligt syn: Vi kunne se Storstrømsbroen fra gaarden, og nu, da det var mørkt, var alle lysene på broen tændt, det så vældig imponerende ud. Især når de oplyste tog kørte over. Vejret var blevet fint klart nu.

Vi sov dejligt på Fyrgårdens halm, den nat. Men da vi vågnede var det blevet gråvejr, det var onsdag den 10 Juli. Vi spiste havregryn med nymalket mælk på og grak kaffe, og kl. 9:30 kørte vi så videre. Ved Storstrømsbroen købte vi så benzin for 3die gang på turen, og så stod vi og nød udsigten lidt. Her fik jeg da endelig taget nogle billeder. Vi kørte i eet stræk uden særlige oplevelser til Sakskøbing, og derfra til Lille Slemminge, hvor vi gjorde holdt ved et gartneri.