Natten til den 8. december 1990 havde Henrik en drøm, hvor han med begge børnene og mig var ude på Østerbro. Han viste børnene en kringle (et varesymbol), som hang udenfor bagerbutikken i Løgstørgade og sagde:
“Se, her har jeg boet som barn!”
I drømmen gik vi derhen alle sammen, og Henrik og jeg var også oppe i den lejlighed, hvor han havde boet med sin mor.
Mens vi drak morgenkaffe, fortalte Henrik mig om den drøm. Jeg husker, at han bl.a. sagde, at det egentlig var en skam, at disse varesymboler eller håndværkssymboler, såsom briller, ure, støvler eller kringler, ikke mere blev brugt udenfor forretningerne. Det var så flot og også hyggeligt, mente Henrik. Da han først var kommet i gang med at snakke, fortsatte han med at fortælle erindringer fra sin barndom. Jeg har hørt det meste af det før, men jeg synes, at sådanne erindringsbilleder er så interessante, at de burde skrives ned for eftertiden. De giver et stærkt billede af forskellen mellem et barns tilværelse i tyverne og i nutiden, og om ikke andet er jeg sikker på, at vore børn vil være interesserede i denne beretning om deres fars barndom, så derfor gør jeg nu et forsøg på at samle noget af det. (Henrik’s erindringer er her)
Nakskov december 1990
Alice Pedersen