En smeds mesterstykker 1492 og frem

Hvad var kravene til et arbejdes udførelse, for at en smedesvend kunne kalde sig mester i 1492 ff? Det er sikkert ikke af interesse for mange, men sjovt at læse alligevel.


I Roskilde Smedelaugs Skrå, given af Roskilde øvrighed i 1491 og stadfæstet af kong Hans i december 1492, fastsættes mesterstykkerne for en grovsmed (bolsmed) til en bindøxe, en spade og en hestesko, for klejnsmeden en slethage, et par bondesporer og et låseblad og for kedelsmeden en kedel på en halv tønde. 


Flyver vi omtrent 300 år frem i tiden og ind til København, får vi i § 3 i de før nævnte Frederik d. V’s laugsartikler følgende besked: „Ingen svend maae til mester antages, før han sit mesterstykke gjort haver, som efterfølger:
Grovsmede: En breedbiel efter sin treangelmål 13 tommer med staal for, og en hesteskoe, begge slags som kan kiendes for dygtig. 
Grovtygsmede: en breedbiel ligesom grovsmedene, og en rendebore, således færdiggiort, at den strax kan bruges.
Kleinsmede: Et låseblik efter et af lauget givne mål; ligeledes foresettes stykmesteren af lauget, hvad han skal giøre i nøglen, søm nødvendig bliver med 3 retskiver. Fremdeles forfærdiges låsen indvendig med 3 rigler, hvoraf de 2de oplukkes fra begge sider med nøglen. På den ene af samme rigler, bliver angrebene ansatte af heeltjern, på den anden bliver begge angrebene påsveist. Den 3die rigel, så kaldet den løbende falde, eller en rigel at oplukke fra begge sider, og et falderør smedet af heelt jern, samt røret derpå 3 tomme høy, enten sveiset eller igiennemlokket; forderstulen til riglerne smedes af et heelt stykke jern med en carnis eller gesims oven på. Hinderstudelen eller bagkrampen smedes af et heelt stykke, således at alle 3 rigler gåer igiennem, samt falderøret der under. Til mesterstykket giøres 2 nøgler, og forfærdiges samme mesterstykke, enten hos oldermanden eller en anden mester, som stykmesteren bliver anviist, og når indgerigtet er forfærdiget, skal det opviises hos oldermanden, og siden hele låsen giøres færdig i 4 a 6 uger i det længste, og skal stykmesteren betale ugentlig til den mester, hvor han sit stykke forfærdiger, for logemente 2 mark. Den til skuemester bliver udnævnt, skal have flittig opsyn med stykmesteren, at han sit mesterstykke selv forfærdiger, til den ende skal han have nøglen til det værelse, hvor mesterstykket giøres, og derfor være tilstæde om morgenen for at oplukke, og om aftenen for at tillukke: det skal ey heller tillades stykmesteren selv at udtage sig hielp, hvem eller hvilke han vil, men hannem skal af lauget udnævnes 2de svenne, som kan gå ham til hånde.
Leesmede, som intet andet lært haver, skal smede: En høelee, og en segel til at skiere korn med, begge med stål for, efter deres vegt og mål.- 
Bøssemagere: En kugelbøsse med en halv rund lås og snelier under og med garnedur forskåren, eller et par pistoler ligeledes med halve runde jerngarnedurer forskåren, såvel bøssen som pistolerne skal giøres nette og smukke, så at det kan passere for et dygtig mesterstykke. Når låsene og garnedurerne dertil er afsmedte, samt forsvarlige smedte piber,, såvel til bøssen som pistolerne sig haver anskaffet, så skal det i amtet vorde opviist og stemplet, og siden færdiggiøres, enten hos sig selv, om han dertil leylighed haver, eller hos oldermanden eller anden amtsmester, hvorfor han betaler ugentlig 8 mark for kost og kammer, og skal mesterstykket det seneste i 6 måneder være forfærdiget. 
Sporemagere: et par stænger med et mundstykke. 
Nagelsmede: Tre stykker 15 tomme søm, 3 stk. 12 tomme, 3 stk. 7 Tomme, 10 stk. Portesøm med krusede hoveder, lige lange og tippen lige oven i hovedet; 50 stk. småe krushovede søm. – 
Knivsmede: En stockmesser, item en bielmesser, som skoemagerne bruger, rund som en halv måne, begge med stål forlagt.”