How did they speak

Scolars have researched the early language in Denmark and the other Nordic countries, and it seems they agree that we who live today wouldn’t have a chance of understanding a word, at least until the time about the Reformation i 1536. A bit easier to read it perhaps, but we don’t know how they pronounced the words.

Here is one of the latest articles in Danish about it from Videnskab.dk:

»Du danske sprog, du er min moders stemme.«
Således lyder det i H. C. Andersens ‘I Danmark er jeg født’ fra 1850, som de fleste nok kender.

Mange danskere føler en stærk tilknytning til deres land, og vi holder særligt af at romantisere vores fortid, hvor vi »herre var i hele Norden«, som H. C. Andersen skriver i sin sang. Men hvor meget minder vi egentlig om vores forfædre, og ville vi overhovedet forstå vores »moders stemme«, hvis vi rejste tilbage til dengang, Dannebrog vajede for første gang?
Det har vores læser Thomas undret sig over, og Spørg Videnskaben dykker derfor ned i den danske sproghistorie for at svare på, hvor godt du ville kunne kommunikere med en af dine forfædre fra middelalderen.

For at undersøge hvordan danskerne har talt i middelalderen, søger Videnskab.dk hjælp fra lektor emeritus i lingvistik på Aalborg Universitet Hans Götzsche samt den ledende redaktør for bogsamlingen Dansk Sproghistorie, Ebba Hjorth. De gør det hurtigt klart for os, at det af flere grunde er komplekst at undersøge, hvordan sproget har lydt i middelalderen. Først og fremmest må man forholde sig til geografiens rolle for sproget.

I begyndelsen af middelalderen omkring år 1000, da vikingetiden så småt var ved at være ovre, talte det meste af Norden ét fælles sprog, som blev kaldt for dansk tunge. Det skulle dog hurtigt ændre sig, og hen mod slutningen af middelalderen er det ifølge Hans Götzsche ikke engang sikkert, at en person fra Østsjælland ville kunne forstå en person fra det sydlige Jylland. »Danskerne blev med feudalismen opdelt og isoleret i landsbyer, hvor de udviklede deres egne dialekter, og det endte med, at folk fra forskellige dele af landet blev så isolerede, at de i visse tilfælde måske ikke engang ville kunne forstå hinanden,« forklarer Hans Götzsche.

Vores evner til at forstå danskere fra middelalderen afhænger derfor meget af, hvor i landet vi befinder os. Mulighederne er nok bedst på Østsjælland, da Danmark ved slutningen af middelalderen blev centraliseret omkring København. Det fremtidige danske sprog blev derfor baseret på, hvordan man talte her. Men selv i København ville chancerne for at fatte noget være sparsomme, vurderer Hans Götzsche.

Vores forudsætninger for at forstå middelalderdansk afhænger også meget af, hvilket år vi helt præcist lander i. For den danske middelalder strækker sig over en 500-årig periode fra omkring år 1000 til omkring år 1500, hvorigennem sproget hele tiden udviklede sig.

Dansk var i middelalderen meget påvirket af nedertysk, som også blev talt i mange sammenhænge, mens man typisk talte latin i kirken. Derfor blev mange fremmede låneord i denne periode inkluderet i det danske sprog, som for eksempel ordet ‘spise’, der kom fra nedertysk. Samtidig forsvandt danske ord også fra vores ordforråd. »Eksempelvis kender vi fra skriftlige kilder i dag til ordet ‘bline’, der har beskrevet noget, som man har gjort, når man har bygget tønder. Men vi ved simpelthen ikke, hvad ordet præcist har betydet,« forklarer Ebba Hjorth. Det er derfor svært at give et øjebliksbillede af, hvordan dansk helt nøjagtigt er blevet talt i middelalderen, da det under hele perioden var i konstant forandring.

»Det er meget muligt, at en person fra den tidlige middelalder end ikke ville have været i stand til at kommunikere med en person fra den sene middelalder,« forklarer Ebba Hjorth. Selvom nogle ord fra middelalderen i dag er røget helt ud af brug, har mange ord overlevet frem til i dag. Flere af de overlevende ord har dog fået en lidt anden betydning. Ebba Hjorth fortæller, at der i en videnskabelig tekst fra middelalderen optræder instrukser til at ‘stinge røv’ på en valmueplante, hvilket har betydet noget i retning af at ‘prikke hul’ eller lave en ‘revne’ i planten. Og når en person fra middelalderen sagde ‘ble’, talte vedkommende om et lagen eller et stykke stof. Man kan godt gennemskue, hvordan disse ord har fået deres nuværende betydning. Men alligevel må vi indse, at det nok ville forvirre os nutidsdanskere en smule at høre ordene blive brugt i deres oprindelige kontekst.

Udover ændringer i ordforrådet ændrede udtalen og grammatikken sig også markant i middelalderen. Så selv hvis du kan gennemskue, hvad ‘røv i bleen’ betyder, er det ikke sikkert, at sætningen overhovedet vil give mening i dine ører. Hvordan udtalen af det danske sprog helt præcist har været er dog svært at præcisere. »Det er et grundlæggende problem, at vi af gode grunde ikke har nogen rester fra det talte sprog tilbage i tiden. Derfor bliver vi nødt til at basere det på det skrevne sprog, når vi gætter på, hvordan sproget har lydt,« forklarer Ebba Hjorth. Hun fortæller dog, at man gennem forskning af skriftlige kilder kender til en række forandringer, som, vi med stor sandsynlighed kan sige, har påvirket det talte sprog.

»I begyndelsen af middelalderen havde man vokalendelser som -a og -u bag de fleste ord, som vi i dag kender det fra eksempelvis islandsk. Det forsvandt senere. Udtalen af konsonanterne udviklede sig også, og vi begyndte at udvikle bløde d’er og bløde g’er, så vi eksempelvis begyndte at sige  ‘gade’  i stedet for ‘gata’ og ‘kage’ i stedet for ‘kaka’,« forklarer Ebba Hjorth. Hun mener, at med alle de udviklinger, som fandt sted i middelalderen, er det svært at sige, hvor forståeligt sproget ville være for os. Men overordnet set vurderer hun ikke, at vores chancer for at forstå noget er særligt gode.

Hans Götzsche mener, at vi i hvert fald skal skrue tiden frem til slutningen af middelalderen omkring år 1500, før vi begynder at have en chance for at forstå vores landsmænd. Han lægger vægt på en specifik begivenhed fra denne periode, som har været afgørende for det danske sprog.

»Christian 3. fratog under reformationen kirken dens gods, centraliserede landet og lavede den første bibeloversættelse på dansk. Hans bibel blev forbilledet for det danske skriftsprog, som vi har i dag, og det dannede grundlag for en ensretning af sproget,« siger Hans Götzsche. Han fortæller også, at man i denne periode begyndte at udvikle et embedsværk, der både skulle styre staten og kirken. Og derfor var man nødt til at få mere faste normer for det danske sprog.

Det følgende er et uddrag taget fra Christian 3.’s oversættelse af Biblen, og det giver en idé om, hvordan dansk kan have lydt ved slutningen af middelalderen:

»Oc Gud sagde / der skal bliffue Liuss / oc der bleff Liuss. Oc Gud saa / at Liuset vaar got / da skilde Gud Liuset fra Mørcket / oc kallede liuset / Dagen / Och mørcket / Natten. Da bleff vdaff afften oc morgen den første Dag.« 

Det virker jo relativt forståeligt, men om det har været lige så let at lytte til, som det er at læse, er meget tvivlsomt. I hvert fald er hverken Hans Götzsche eller Ebba Hjorth villige til at forsikre Videnskab.dk om, at man ville fatte noget som helst, hvis man stødte på Christian 3. i Københavns gader. Men de vil heller ikke afvise det. Om man ville kunne forstå en vilkårlig dansker fra middelalderen bliver altså en anelse komplekst at svare på. Dels fordi lokalsamfundene i middelalderen udviklede meget forskelligartede dialekter, men også fordi den danske middelalder dækker over en meget lang periode, hvor sproget udviklede sig rigtig meget.

Hvis man lander i København i slutningen af middelalderen omkring år 1500, hvor man med standardiseringer og regler så småt var begyndt at nærme sig noget, der kan kaldes standard-dansk, er der en lille chance for, at man ville kunne kommunikere på et vist niveau. Men Christian 3.’s reformation markerer i de flestes optik også enden på den danske middelalder, så vi skal altså presse definitionen af ‘middelalderdansk’ til det yderste, før vi med en vis sandsynlighed kan bevare et håb om at forstå noget. Vores bedste bud er, at du nok ikke skal sætte næsen op efter at kunne tage en sludder med en tilfældig dansk bonde i middelalderen, hvis tidsmaskinen engang bliver opfundet.

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/ville-du-kunne-foere-en-samtale-med-en-dansker-fra-middelalderen

Se også denne side: https://www.herbst-pedersen-family.dk/index.php/miscellaneous/gamle-pamfletter-m-v/

Flere eksempler på det skrevne sprog i Kjøbenhavns Diplomatarium: http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_140.html