Om Fie, skrevet d- 24/9 2019 og redigeret 16/9 2020
Hunkat, født 21 maj 2015 i Tinglev. Faderen skulle være ½ Maine Coon, men jeg ved det ikke. Moderen er en almindelig huskat. Fie kom til København allerede ca. 2 måneder (8 uger) gammel.
Hun er absolut ikke en familiekat, men en rolig, ældre person vil passe hende bedst. Ingen børn, og ingen andre dyr heller. Hun er nervøst anlagt.
Kælenavne:
Fiemus, Mussepige, Mussebasse, Missebarn, Missepige, Missemus.
Sterilisation:
Hun er steriliseret og vaccineret
Helbred:
Fie nyser i perioder meget, men jeg tror det er p.g.af støv, for hun har aldrig været syg eller utilpas. Jeg har endnu aldrig set hendes blinkhinde.
Hun kan også sidde og hoste, men det tror jeg er et tegn på at hun har hårboller, der generer hende. Muligvis noget allergi?Hygiejne:
Hun er flink til at vaske sig, men hun hader vand. Én dråbe, og hun er pist væk. På de hedeste sommerdage, kan man, hvis man er heldig, få lov at stryge hendes pels med en fugtig svamp for at køle hende af, men hun er ikke glad for det; hun begynder at slikke sig med det samme.
Hendes ører kræver normalt ikke at blive renset, men hvis hun går ude, kan det muligvis blive nødvendigt, ligesom udegående katte nemt får lopper. Dyrlægen ved noget om dette.
Hun elsker at blive børstet. Jeg bruger sådan en børste man kan “skrælle” nye kartofler med, og hendes ryg, sider og ovenpå hovedet er hendes yndlingssteder. Det nyder hun, men ofte når hun springer op på stolen ved siden af den lille kurv som børsten ligger i, er det ikke for at blive børstet, men for at få CatNip sprøjtet på sit kradsebræt. Det gør jeg dog ikke ret ofte, for hun bliver vist afhængig af det. Viser man hende sprayflasken, mjaver hun højt, og render ind til kradsebrættet med øjnene låst fast på flasken.
Temperament:
Hun er ekstremt hurtig og vild, især når hun leger, så pas på fingrene. Hun er ikke klar over at hendes kløer gør ondt på os. Hun er meget legesyg, og kan finde på at storme rundt i lejligheden på alle mulige tidspunkter, og hun tager absolut intet hensyn til dine tæer eller møbler, når hun er “vild”. Hun har en gammel tandbørste jeg har haft i kogende vand, som hun elsker at bide i, og også at blive børstet ovenpå hovedet med.
Socialt:
Fie er ikke en “pussenussekat”. Hun hader at blive berørt på maven især når hun ligger ned, men ikke når hun går rundt, hun er heller ikke begejstret for at blive berørt på poterne og i bagenden, men halen kan godt stryges forsigtigt. Hendes ryg og sider kan man som regel godt få lov at røre ved, og hun kan godt lide at man kører neglene langs med pelsen på hendes ryg og sider. Poterne er også meget følsomme, men de kan aes ganske forsigtigt ovenpå, hvis hun ligger og hygger med dig. Du kan kysse hende ovenpå hovedet, hvis hun sidder foren dig og spinder. Man kan også nulre hendes ørespidser ganske forsigtigt.
Hun vil helst være i fred når hun har lagt sig for at slappe af. Specielt er hendes transportkasse hellig, så stik aldrig noget derind, hverken fingre eller legetøj. Hun vil heller ikke samles op når hun har lagt sig. Hun kan blive vred hvis man ignorerer dette, og man risikerer nemt at få skrammer.
Hun vil gerne være i nærheden af dig, men ikke nødvendigvis berøres. Hun kommer selv når hun ønsker kontakt og nærhed, og hun kan være meget hengiven, når hun holder af dig, men hun vil helst bare mærke kontakten, f.eks. når hun læner sig op ad din krop, dine ben, eller din arm.
Hvis hun går foran dig, mjaver og kigger op på dig, kan det betyde 2 ting: Hun er lækkersulten, eller hun vil gerne samles op på skulderen og “hænge” dér og blive aet. Når hun gør anstalter til at komme ned, bør hun sættes ned med det samme. Muligvis kan det betyde at hun vil have renset kassen.
Somme tider kommer hun og lægger sig foran computerens tastatur eller på musemåtten, og så vil hun gerne kæles lidt for. Om aftenen når jeg er faldet til ro, eller ligger og læser, kommer hun somme tider hen til sengen, og begynder at spinde. Hvis jeg vender mig om på ryggen, rækker hånden hen imod hende og taler stille til hende, kommer hun op og lægger sig halvt ovenpå mig, højt spindende, eller som regel langs min krop. Her vil hun helst ikke kæles for, så lægger jeg hånden eller armen hen ved hende, langs hendes krop, og bliver liggende helt stille. Hvis hun maser sit lille hoved ind under min hånd, vil hun kæles lidt for eller kløes lidt ovenpå hovedet. Men generelt vil hun bare være hos mig, ikke kæles med. Ofte lægger hun sin lille hoved og somme tider en pote ovenpå min hånd, og spinder højt.
Hun gemmer sig når det ringer på dørklokken. Hun kommer som regel først frem når gæsterne er gået. Hvis gæsterne overnatter, kan der gå mange timer før de ser hende. Hun HADER når der er fremmede, både dyr og mennesker.
Hvis hun kommer og lægger sig hos dig mens du spiser, og gnider sit hoved op ad dit, betyder det ikke nødvendigvis at hun skal smage, det er bare blevet en vane at fedte.
I et roligt hjem med mange rutiner trives hun fint. Et hjem med høj tale eller andre former for støj eller børn, vil hun ikke trives i, heller ikke hos mennesker der er urolige eller bevæger sig hurtigt.
Katte hviler meget, op til 20 timer i døgnet er ikke unormalt, men hun kan være lysvågen to sekunder senere. Dog sover katte ikke hele tiden.
Sprog:
Fie taler meget. Hun snakker til dig, når hun vil have mad, samles op, eller have kassen renset. Hun begynder også nemt at spinde.
Når en kat kigger på dig med halvt lukkede øjne er det et udtryk for kærlighed. Hvis hendes pupiller er kæmpestore betyder det at hun er bange, utryg eller overrasket.
Somme tider drømmer hun. Hun vækker mig nogen gange om natten, fordi hun frembringer en lyd, som jeg opfatter som et mareridt. Et lidt “ulykkeligt” piv, kan det også beskrives som. Så plejer jeg at tale roligt til hende, hvilket indtil videre har hjulpet.
Den 27 juli 2020 opstod en forfærdelig episode med Fie. Jeg legede med hende med det nye legetøj (en pind med en elastik og en “fjerfisk” for enden. Pludselig fik hun viklet den fast om bagbenet, og blev ude af sig selv af skræk, styrtede rundt og skreg. Da hun endelig lagde sig og knurrede et øjeblik, ville jeg forsøge at hjælpe hende, hvilket resulterede i ca. 15 dybe huller i mine hænder og en kæmpe hævelse på min højre håndryg, hvor hun åbenbart fik punkteret en vene. Det var helt umuligt at komme i nærheden af hende, og hun trængte bestemt også til fred og ro, men sent på aftenen faldt resterne af legetøjet selv af. Jeg nåede nemlig at klippe elastikken over lige inden hun flåede mig i strimler.
Jeg blev dybt ulykkelig da jeg havde ringet rundt og konstateret at INGEN kunne hjælpe, så ulykkelig at jeg brød sammen i gråd over den frygtelige situation for min lille mis. Hele aftenen og natten, og noget af næste dag havde jeg det så dårligt, at jeg dårligt nok kunne spise noget. Nu skal jeg holde øje med Fie, for at sikre at hun ikke er kommet til skade, og min hævelse også, for sådanne bid og rifter kræver faktisk et besøg på hospitalet, men jeg har bare renset sårene med varmt sæbevand. Jeg håber både Fie og jeg selv kommer fint over det nu.
Da vi gik i seng ved 2-tiden, kom hun dog op og lagde sig bag mine knæhaser og vaskede sin pels. Derefter lagde hun sig i transportkassen og sov dér resten af natten, men hun knurrede og mjavede alligevel ved det mindste postyr. Først da Rasmus var taget af sted, og jeg havde sat hendes “rede” og hule på plads, faldt hun noget mere til ro, og jeg har forkælet hende med lækkermad og en stick. Nu handler det dog stadig om ingen øjenkontakt, fred og rolige omgivelser.
Det gik dog snart meget bedre; hun opsøgte mig oftere end ellers i de kommende dage, og selv om hun nu er endnu mere vagstom end tidligere, er hun også sødere. Som dette skrives d. 16 sept. 2020, er hun stadig meget kær og legesyg. Rasmus mener at hun måske forstår at jeg forsøgte at hjælpe hende, men det kan man aldrig vide.
Desværre kom der endnu en episode, der denne gang gjorde det helt umuligt at genetablere et godt forhold til det kære, lille væsen. I maj 2021 sad jeg i stuen ved computeren, da jeg pludselig hørte et frygteligt postyr i soveværelset. Jeg skyndte mig derind, og under Rasmus’ seng lå Fie, med tyk hale, og skrigende og knurrende. Jeg turde ikke røre hende, for hun var ude af sig selv, og jeg pskulerede på, om én af hendes bagkløer sad fast mellem 2 gulvbrædder, og at hun måske havde forvredet eller forstuvet en tå da hun ptøvede at komme fri. Pludselig kom hun fri, og med det samme løb jun ind i stuen og lagde sig, stadig højt knurrende under en stol. Hver gang jeg bevægede mig, begyndte hun at skrige og knurre højere. Det gik op for mig, at hun åbenbart troede at jeg var skyld i hendes smerter. Jeg fik ikke lov til at nærme mig, så jeg måtte holde et tæppe op foran mig, og jeg var dybt ulykkelig. Hun angreb mig, men tæppet beskyttede mig. Jeg satte mig i sofaen og prøvede at slappe af, men mit hjerte hamrede helt vildt, og det fortsatte på den måde i mange timer. Senere begyndte det at gå lidt bedre, men på et tidspunkt kom jeg til at kigge hende i øjnene iemens jeg snakkede beroligende til hende, og så gik hun bersærk igen. Jeg var også ude af mig selv, dels af sorg over situationen, og dels af angst, fordi hun blev ved med at angribe mig. Hun blev ikke sig selv igen efter denne dag, selv om jeg gav hende nogle dage, for at se hvordan det udviklede sig. Til sidst blev jeg nødt til at beslutte at jeg ikke kunne gøre noget godt for hende, så en morgen, da hun lå i sin transportkasse, lukkede jeg lågen, og tog en taxa til dyrehospitalet. Jeg var fuldstændig knust, og satte mig tudbrølende udenfor efter jeg havde afleveret hende derinde. Jeg magtede ikke engang at sige farvel til min lille skat. Det tog mange dage før jeg fik det bedre, og jeg græd meget.
Da jeg endelig begyndte at få det bedre, gik jeg i gang med at rydde op, og skille mig af med hendes ting. Jeg opdagede stille og roligt, hvor meget alt dette havde betydet for mit velbefindende, for jeg oplevede at jeg fik en masse energi i dagene herefter. Mine nerver havde åbenbart været tyndslidte siden episoden i efteråret 2020.
Jeg savner hende stadig forfærdeligt, men har besluttet at jeg ikke skal have en kat igen. Nu nøjes jeg med at hilse på min lille røde veninde ovre ved Rema1000, når hun ellers er der.
