Ordbog (Glossary)

with common words and expressions, and:
Weekdays

Months
Numbers
Roman numerals
Country names
Measures, weights and areas
Wedding anniversaries
Family relations (slægtskabsbetegnelser)
Churchly expressions
Latin in the church books
Holidays
The Danish calendar
Medical expressions (link)

Se også https://kalkarsordbog.dk/
Se også https://www.danskeherregaarde.dk/tjenestefolk/herregaardens-hushold-funktioner-og-personer vedr. herregårdenes personaletitler.

Alle, der arbejder med danske tekster fra perioden 1300-1700, har brug for Kalkars Ordbog. Det er den eneste ordbog, der dækker dansk i de fire århundreder. Og den er omfattende: Mere end 60.000 opslagsord har Otto Kalkar (1837-1926) behandlet i sit værk.

Denne side er ikke komplet!  This page is not yet complete!

Use CTRL+F to search an expression

Download Word list – Danish – English – German

Common expressions:
Adel/Adelig = noble
Adelsmand = nobleman
Afgangne = (the) deceased
Afgangsliste = list of departure, list of expunctions
Afdød(e)/Død(e) = (the) deceased
Afgået/Afgaaet = departed, deceased
Afskediget = dismissed
Aftægtskone = retired woman, cared for by the townspeople or children
Aftægtsmand = retired man, cared for by the townspeople or children
Alder = age
Alen = (old Danish measure) = 2 feet
Almisse = charity
Almisselem = pauper
Almuemand = peasant
Amt = comparable to county (Swedish = län)
Amtmand = 
Ane = ancestor
Aner = ancestors
Anno =  (in the) year
Apoteker/Apothequer = pharmacist
Arbejdsmand = labourer
Arkiv = archive
Arving = inheritor
Attest = certificate
Auditeur =
Avl = crop or breeding

Bager = baker
Baptisat/Baptizati/Dåb/Daab = christening, baptism
Barn = child
Barnebarn = grandchild
Barsel = childbirth
Barselsseng = childbeth or childbed
Bartskær (bartskærer) = barber
Bedstefader/Bedstefar = grandfather
Bedsteforældre = grandparents
Bedstemoder/bedstemor = grandmother
Begrave/Jordfæste/Jorde = bury
Begravelse/Jordfæstelse = burial
Begravet = buried
Beliggende = situated (at)
Bemyndigelse (til) = warrant, authority (to)
Bestyrer = estate manager
Betler/Tigger = beggar
Birk = judicial district or jurisdiction (i de fleste tilfælde et retsdistrikt, der tilhørte en selvejende institution, altså en gejstlig eller adelig/kongelig besiddelse)
Bisat = has been through the funeral service
Biskop/Bisp = bishop
Bisættelse = ceremony before funeral, interment, funeral service
Bo = reside
Boelsmand/kådner = smallholder, farmer
Boende = residing
Bog = book
Bogbinder = bookbinder
Bonde = peasant farmer
Bondefoged = sognefoged/byfoged
Bopæl = residence
Borger = middle class citizen
Borgerlig Vielse = civil wedding
Borgerskab = trade license
Borgmester = mayor
Broder/Bror = brother
Broderdatter = niece
Broders datter = brother´s daughter, niece
Broders søn = brother´s son, nephew
Brodersøn = nephew
Brud = bride
Brudgom/gom = groom
Brygger/Brøgger = brewer
Bryllup/Vielse = wedding
Brændevinsbrænder = distiller
Brøgger/Brygger = brewer
By = city, town, village
Byfoged = town bailiff, bailiff, magistrate, mayor, chief of police (“Kongens repræsentant på Tinge”)
Bygfæld = decay on buildings registered at probate (forfald ved bygninger, registreret ved skifte)
Byskriver = town clerk/town notary
Bødker = cooper, barrelmaker
Børn = children
Børnebørn = grandchildren
Bådfører = helmsman
Båret/Baaren (af) = carried (by)

Cammer-Raad = 
Cancellie-Raad =
Chirurgus/kirurg = surgeon
Commisaire = 
Conrector = co-
Controlleur =
Copulation = wedding/marriage
Copuleret/Viet/Gift = married/wed

Daglejer = day labourer
Datter = daugther
Degn = clerk
Disponderet = trolovet
Doktor/Docteur/Dr./Læge = doctor, m.D.
Domkirke = cathedral
Dommer = justice of the peace
Dragon = dragoon
Drejer = turner
Dreng = boy
Døbt = christened, baptised
Død/Døede/Bortgået/Bortfalden/Afgangen = dead, died, deceased, passed (away)
Dåb = christening/baptism
Dårekiste = lunatic asylum
Dårekistelem = lunatic

Efterlevende = surviving kin of the deceased
Efternavn = family name, last name
Ejer = owner
Embedsmand = official
Emigrere, udvandre = emigrate
Enke = widow
Enkemand = widower
Enroullered = enrolled (in the army or navy)
Etats-Raad/Etatsråd = 

Faddere = sponsors at baptism
Fader/Far = father
Farbroder = uncle or fathers brother
Farfader/Farfar = paternal grandfather
Farmoder/Farmor = paternal grandmother
Farver/Farverkarl = dyer
Fastelavns søndag = quinquagesima
Faster = aunt, father’s sister
Fattig = poor, indigent
Fattighjælp = poor relief
Fattighus = poor peoples workhouse or shelter
Fattiglem = pauper
Feldbereder = tanner
Filia = daughter
Filius = son
Fisker = fisherman
Flække = very small village
Foged = (Dutch = schout)
Folketælling (FT) = census (the oldest Danish census is from 1787, and a new was held approx. every 5 years with a few exceptions)
Forlover = best man 
Forlovere = best men (witnesses)
Formand = chairman
Formynder = guardian
Fornavn = given name
Forpagter = tenant (Swedish: åbo)
Forældre = parents
Forvalter =
Fosterbarn = foster child
Frue/Kone/Hustru = wife
Fruentimmer = woman, virago (meaning the woman have given birth)
Frugthandler = fruiterer
Frænke = female relative
Frøken/Frk./Fröchen = miss (a young lady)
Fuldmagt = warrant, authority
Fuldmægtig =
Fyrmester/Fyrpasser = lighthouse keeper
Fædrene = ancestral
Færgemand = ferryman
Fæstebonde = copyhold peasant farmer
Fæstegårdmand = copyholder, farmer
Fæstehusmand = copyholder, smallholder, tenant (Swedish: åbo)
Fæster = copyholder, tenant (Swedish: åbo)
Fætter = male cousin (Se Halvfætter og Grandfætter)
Fødesogn = pauper (appeared in censuses from 1845)
Fødested = place of birth
Født/Fødde = born
Församling/Socken (Swedish) = parish

g.m. (gift med/ægteviet til) = married to
Gammel/Gamle/Gl. = old, elderly
Gartner = gardener
Garver = tanner
Glarmester = glazier
Gods = estate
Godsejer = squire
Gotisk skrift = gothic writing (older letters, used until ca. 1875)
Grandfætter = male cousin once removed (male children of your parent’s cousins, or the spouses of those children, children of 2 male cousins)*
Grandkusine = female cousin once removed (female children of your parent’s cousins, or the spouses of those children, children of 2 female cousins)*
*siblings share parents, cousins share grandparents, and grand couisins share great grandparents
Grandnevø = grand nephew (your nephew’s or niece’s male children, a brother’s or sister’s grandchild)
Grandniece = grand niece (your nephew’s or niece’s female children, a brother’s or sister’s grandchild)
Grandonkel = grand uncle (any male sibling of your grandparents, or that sibling’s spouse)
Grandtante = grand aunt (any female sibling of your grandparents, or that sibling’s spouse)
Gravsted = burial plot
Grovsmed = blacksmith
Gudfader/Gudfar = godfather
Gudmoder/Gudmor = godmother
Guldsmed = goldsmith
Gæstegiver = Innkeeper
Gårdbeboer = farm resident
Gårdejer = farm owner
Gårdmand = farmer

Hafniensis = (from/in) Copenhagen
Halvfætter = second male cousin
Halvkusine = second female cousin
Hammermølle = hammer mill
Handelsmand/Forretningsmand = businessman
Handskemager = glover
Hattemager = hatter
Hellig tre konger = epiphany
Herred = district, similar to a shire
Herredsfoged = district bailiff, sheriff
Herregård = manor
Herremand = lord (of a manor)
Hjemmedåb = private baptism
Hjemstavn = native soil
Hjulmager = weelwright
Hore, luder, letlevende kvinde = prostitute
Hoveri = villeinage
Hugger = hewer
Husar = hussar
Husbond(e) = head of household
Husfolk = smallholders
Husjomfru = housekeeper, maid
Husmand = small landholder
Husmand = smallholder or cottager
Husmandsted = smallholding
Husmoder = housewife or mistress
Hustru/Kone/Frue = wife
Hyrde = shepard
Hyre = hire
Høst = harvest
Håndværker/Haandværker = artisan, craftsman
Håndværkerlaug = guild (of a trade)
Håndværksmester = master (of a trade)

Inderste = lodger
Indsidder = tenant farmer
Introduceret = Introduced into the church (originally a Catholic custom, always performed in connection with the baptism of a child)

Jomfru = virgin, maiden, young unmarried woman
Jord = land
Jordbrug = farming
Jordemoder = midwife
Jordløs husmand = smallholder without land of his own
Justits-Raad =
Juveler/Juvelerer = jeweler
Jæger = hunter or gamekeeper

Kaldet/kaldt/kld. = called, named
Kapellan = curate
Kaptajn = captain of the ship
Karetmager = coachbuilder
Karl = farmhand
Kautionsmand/Kautionsmænd (pl.) = witness(es), cosigner(s)
Kilde = source
Kirke = church
Kirkebog = parish record (appeared in Denmark around 1645, but far from all parishes’ records date that far back)
Kirkegård/Kirkegaard = cemetary
Kirkeværge = church warden
Kone/Koene/Hustru/Hustr./Frue = wife
Konfirmeret = confirmed (confirmations began to appear in the church records in 1736)
Krovært = innkeeper
Kræmmer = shopkeeper or petty merchant?
Kusine = female cousin
Kusk = coachman
Kvartermester = quartermaster
Kvinde/Quinde = woman
Kyndelmisse = fakkelhøjtid (Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag den 2. februar. Dagen blev kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum= lys og missa= messe. Et andet ord var kermesse og heraf kom kørmesse og kjørmes. Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået, hvilket også ligger til grund for vendingen om at, kyndelmisse slår sin knude. I den katolske kirke fejres dagen med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. Kyndelmisse ligger 40 dage efter Jesus blev født og hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet, så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse. Lysfesten er ikke helligdag i Danmark. Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse afskaffet sammen med 10 andre helligdage som 3. juledag, 3. påskedag, Sankt Hans Dag og Vor Frue Dag. Selv om kyndelmisse i over 200 år ikke har haft status som helligdag, er der en tendens til, at kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester og dåb af kommende konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes kjørmes-gilder, sammenskudsgilder med kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.
Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris og rituelle pløjninger skulle sikre en god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på dagen varslede forårets komme: hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej. Og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. En tommelfingerregel siger, at bonden skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.

Kæmner = skatmester
København/Kiøbenhavn/Kjøbmannehavn/Hafn = Copenhagen
Købmand = merchant
Købstad = township, corporated city
Kådner se Boelsmand

Ladefoged = steward (ældre betegnelse for betroet medarbejder på større landbrug, oftest med ansvar for bygninger, redskaber o.l. Ladefogeden var underordnet (gods)forvalteren og deltog også i ledelsen af markarbejdet)
Landmand = farmer
Lavadel = low nobility
Lavværge = guardian for a widow (Værge for enke)
Leje/Leye = rent/hire
Ligbærer = pallbearer
Lysning = bann
Lægdsrulle = conscription register
Län (Swedish) = county
Lærer = teacher
Lærling = apprentice
Løjtnant = lieutenant
Låsesmed = locksmith

Maaler/Vejer = weight measurer
Madme/Mad./Md./Madam/Madame = madam
Madmoder = mistress
Magistrat = Ved en forordning blev det i 1782 fastsat, at i købstæderne skulle byens råd, der bestod af borgmester og kongeligt udpegede rådmænd, have betegnelsen Magistrat. Denne udøvede den almindelige myndighed i købstadens anliggende, herunder retsplejen. I de mindre byer var forretningerne henlagt til byfogedens embede.
Malkepige = milkmaid
Mand = husband
Marchandeur =
Marchetenter =
Mark = field
Matrikel = land register
Matros = able seaman
Menig = private (military rank)
Menighed = congregation
Mikkelsdag/Mikkelsd. = Michaelmas day
Moder/Mor = mother
Mons./Ms./Monsieur = mister
Morfader/Morfar = maternal grandfather
Mormoder = maternal grandmother
Moster = aunt, mother’s sister
Murer/Murersvend/Murermester/Muurmand = bricklayer, mason
Musicus/Musiker/Spillemand = musician
Myndig = above age of majority
Myndighed = age of majority
Møbelpolstrer = upholsterer
Mølle/Strandmølle = mill/beach mill
Møller = miller

Navn = name
Natu major = the oldest
Natu minor = the youngest
Negotiant =
Nevø/søskendebarn = nephew
Niece/søskendebarn = niece
Naalepenge/Nålepenge (oversat fra tysk Nadelgeld, egl. om penge til nåle og andre personlige genstande; engelsk pin money, fast månedligt eller årligt pengebeløb, der tidligere blev givet fra far til datter eller fra ægtemand til hustru til afholdelse af personlige udgifter. Nålepenge indgik ifølge særlig aftale i den del af hustruens særeje, hvorover hun kunne disponere frit. Begrebet er navnlig kendt i europæisk retspraksis fra 1700-1800-t. Fastsættelse af nålepenge var især af vigtighed i de ægteskabskontrakter, som blev indgået mellem medlemmer af fyrstehuse)

Ob.Leut. (Oberstløjtnant, Oberstlieutenant) = lieutenant colonel
Oldefar = great grandfather
Oldeforældre = great grandparents (Se Bedsteforældre og Tipoldeforældre)
            Explanation: 
                                Oldeforældre = great grandparents
                                Tipoldeforældre = 2x great grandparents
                                2x tipoldeforældre = 3x great grandparents
                                etc.  
 
Oldemor = great grandmother   

Particulier = a person living of his/her own money
Parykmager/Peruquemager = wig maker
Pige = girl, maiden
Pinse = pentecost
Plejebarn/Pleiebarn = fosterchild
Positivspiller/Lirekassemand = 
Prokurator/Advokat = lawyer, advocate, barrister, attorney, counselor or solicitor
Prokurist = (procurator) agent
Provst = dean
Præst = vicar
Præstegård/Præstegaard = rectory
Påske = easter

Qvinde/Kvinde = woman, female

Rebslager = ropemaker
Reberbane = where the ropemaker fabricates ropes
Rector =
Rigsforstander = principal
Rytter = cavalryman
Rytterbonde = tenant farmer (from the ryttergods who was under the obligation to send one fully armed military horseman to the cavalry- or from 1680 pay for the support of such a horse soldier.)
Ryttergods = land (belonging to the Crown that under Chr IV’s military reform were transfered to support the Cavalry. In 1720 it was separated into 12 districts)
Raadmand/Rådmand =

Sadelmager = saddler
Salig = blessed
Sandemand =
sc. (Scilicet) = nemlig
Sejlmager = sail maker
Sepultis = buried
Serg. (Sergent) = sergeant
Sr/Sgn./Seigr/Signeur = mister, Sir
Skatmester = kæmner
Skibsfører = shipmaster
Skifte = probate
Skifteprotokol = probate record
Skipper = captain
Skolelærer/Lærer = school teacher
Skomager = shoemaker
Skovfoged = 
Skovløber = 
Skovrider = forest steward
Skrædder/Skræder = tailor
Skriver = notary
Skøde = deed
Skødeprotokol = registry of deeds
Slægt = relative/kin
Snedker = joiner, woodworker, cabinet maker
Smed = smith
Sogn = parish (Swedish = socken, församling)
Sognefoged = 
Spillemand/Musicus/Musiker = musician
Stadsmusicanter = town musician
Stervbo = dødsbo
Stift = diocese
Stiftamtmand = 
Stolemager = chair maker
Studiosus = student
Styrmand = mate/chief officer/second officer
Svigermoder/Svigermor = mother in law (mother of your spouse)
Svigerfader/Svigerfar = father in law (father of your spouse)
Svigerdatter = daughter in law (female spouse of your son or daughter)
Svigerinde = sister in law (wife of your brother or sister, your spouse’s sister, your spouse’s brother’s wife)
Svigersøn = son in law (male spouse of your son or daughter)
Svoger = brother in law (spouse of your brother or sister, and your spouse’s brother or sister)
Sygdom = disease
Sølvsmed = silversmith
Søn = son
Søskende = sibling/siblings
Søskendebørn = nephews, nieces, sibling’s children
Søster = sister

Tambourmand/Tambour = drummer
Testes = witnesses
Testimonium = vidnesbyrd
Tigger/Betler = beggar
Tilgangsliste = list of accessions
Tipoldefar = great great grandfather (FYI: 2x tipoldefar = 3x great grandfather etc.)
Tipoldemor = great-great grandmother
Tjenestefolk = servants
Tjenestekarl = male servant or hand
Tjenestepige = female servant
Told = customs
Træskomager = wooden shoemaker
Trolovet/Trolovede = betrothed
Trolovelse = betrothal. In the old days, the bethroal was a pact that among common people was regarded as more binding than the marriage itself. The only way to break it up was by a royal grant. This institution was banned by law in 1799, but continued some time after without the serious binding to it.
Tugthus/Fængsel = prison or jail
Tyende = servants
Tømrer = carpenter

Udflytter = Resident of an outlaying farm
Udflyttergård = outlaying farm
Udi = at, in
Udlagte (fader) = putative (father)
Udsending = envoy, emissary
Ugift = single
Ukendt = unknown, Jane Doe, Joe Doe
Ungkarl/Ung karl = bachelor
Urmager/Uhrmager = watch maker
Uægte barn = nonmarital child (born out of wedlock)

Værge = guardian (Se Lavværge)
Væver = weaver
Viede = wed
Vielse/Bryllup = wedding
Vognmand = coachman
Vrøger = Helligdagsfoged (holdt opsyn med birkemændenes moralske vandel og indberettede brud på sædeligheden, blandt andet overholdelse af helligdagsfreden ved at arbejde om søndagen)
Værge = guardian for a person under 25 years (formynder for en umyndig person)
Værtshusholder/Gæstgiver/Gjæstgiver = Publican, inn-keeper (German: Gastwirth)

Yngste = (the) youngest

Ægteskab = marriage, matrimony
Ældste = (the) eldest
Ærkebiskop = archbishop

Ø = island

Åbo (Swedish) = a farmer (with the right to cultivate another man’s, or the state’s property) (En bonde med brugsret (=åborätt) til jord som han ikke selv ejer)
År/Aar/Anno = year


Weekdays: Are spelled with small letters in Danish – since January 1st 1973, Monday is the first day of the week in Denmark.

Ugedagene fik hos romerne navne efter de syv vandrestjerner Solen, Månen og de fem da kendte planeter med gudenavne (se planet): dies Solis, Lunae, Martis, Mercurii, Jovis, Veneris, Saturni. I de fleste romanske sprog lever disse navne videre, fx som fransk lundi ‘mandag’, mardi, mercredi, jeudi, vendredi, dog undtagen dimanche, egl. ‘Herrens dag’ og samedi, egl. ‘sabbatsdag’. Germanerne overtog betegnelserne allerede før kristendommen og omtolkede gudenavnene, fx til dansk tirsdag, onsdag, torsdag, fredag efter Tyr, Odin, Thor og Frigg. Kirken modarbejdede de hedenske mindelser og foretrak en nummerering efter jødisk mønster, men forgæves. Tankegangen har dog sat sig spor i islandsk þriðjudagur‘tredjedag’, dvs. tirsdag, og fimmtudagur ‘femtedag’, dvs. torsdag, samtmiðvikudagur ‘midtugedag’, dvs. onsdag, og föstudagur ‘fastedag’, dvs. fredag; jf. også tysk Mittwoch og finsk keskiviikko ‘midtuge’, dvs. onsdag.

Ugens første dag var oprindelig søndag, jf. bl.a. Matth. 28,1. Til minde om Kristi opstandelse blev søndag i år 321 lovfæstet som de kristnes hviledag i stedet for lørdag, der var ugens sidste dag i den jødiske tidsregning; se sabbat. Fra Danmarks tiltrædelse til EF (nu EU) 1.1.1973 har arbejdsugen imidlertid været det bestemmende princip, således at ugen efter international overenskomst begynder med mandag og ender med søndag.

I dansk folketro forbindes nogle af ugedagene med særlige forestillinger, fx at det er uheldigt at begynde noget en mandag, evt. også en fredag, hvorimod søndag er en god dag, jf. søndagsbarn; og det hedder sig, at fredagsvejr giver søndagsvejr.

mandag = Monday (Mandag er et førkristent oversættelseslån fra lat. dies Lunae ‘Månens dag’, jf. fr. lundi.

tirsdag = Tuesday (Ordet er et germansk oversættelseslån af lat. dies Martis ‘Mars’ dag’, idet Mars blev sidestillet med den nordiske gud Tyr, jf. oldeng. Tīw og eng. Tuesday. Formen med r er muligvis en analogidannelse fra torsdag, jf. sv. tisdag.

onsdag = Wednesday (Navnet betyder ‘Odins dag’, jf. eng. Wednesday og nederl. woensdach, og er et germansk oversættelseslån fra lat. dies Mercurii ‘Merkurs dag’, hvoraf fr. mercredi. En anden latinsk betegnelse, media hebdomas ‘midt i ugen’, er grundlag for isl.miðvikudagur og ty. Mittwoch.)

torsdag = Thursday (Ordet er et germansk oversættelseslån af lat. dies Iovis ‘Jupiters dag’, idet Jupiter af germanerne blev sidestillet med guden Thor, jf. eng. Thursday og ty. Donnerstag.)

fredag = Friday (Førkristent oversættelseslån af lat. dies Veneris efter planeten Venus, som igen har navn efter den romerske kærlighedsgudinde; måske via oldhty. friatag, hvis første led er navnet på gudinden Fria, nordisk Frigg, Odins hustru.)

lørdag = Saturday (Ugedagen hedder på latin dies Saturni ‘(planeten) Saturns dag’, hvorfra bl.a. eng. Saturday og nederl. Zaterdag kommer, eller dies sabbati (sambati) ‘sabbats dag’, hvorfra bl.a. ty. Samstag og fr. samedi kommer, mens ty. Sonnabend betyder ‘aftenen før søndag’.)

søndag = Sunday (Ordet søndag kommer af gammeldansk sundagh, 1. led af oldn. sunna ‘sol’; germansk oversættelseslån fra latin dies solis ‘solens dag’. Det latinske udtryk ligger også til grund for bl.a. eng. Sunday og ty. Sonntag. Betegnelser som fr. dimanche og sp. domingo går tilbage til den tidlige kristne betegnelse fra ca. 200 e.Kr., lat. dies dominicus ‘Herrens dag’, mens ital.domenica stammer fra femininumformen dies dominica. Om søndagen holdt man i oldkirken nadvergudstjeneste til minde om Jesu opstandelse, og dagen var siden da en kirkelig festdag, hvor det hverken var tilladt at feste eller at arbejde; søndag er stadig de kristnes ugentlige hvile- og helligdag.)

Months: (are spelled with small letters in Danish)
januar (old: Januarii)
februar (old: Februarii) 
marts (old: Martii, Marty)
april (old: Aprilis)
maj (old: Mai)
juni (old: Junii)
juli (old: July)
august (old: Augusti)
september (old: Septembris, 9bris)
oktober (old: October, 10bris)
november (old: Novembris, 11bris)
december (old: Decembris, 12bris)

Numbers:
en/et/een = one
to/tvende = two
tre/trende = three
fire = four
fem = five
seks = six
syv = seven
otte = eight
ni = nine
ti = ten
elleve = eleven
tolv = twelve
tretten = thirteen
fjorten = fourteen
femten = fifteen
seksten = sixteen
sytten = seventeen
atten = eighteen
nitten = nineteen
tyve = twenty
tredive = thirty
fyrre (fyrretyve) = forty
halvtreds (halvtredsindstyve) = fifty
tres (tresindstyve) = sixty
halvfjerds (halvfjerdsindstyve) = seventy
firs (firsindstyve) = eighty
halvfems (halvfemsindstyve) = ninety

(The above numbers in parenthesis (fyrretyve, halvtredsindstyve etc.) are very old, and the number expression “fyrretyve” is seen as early as 1443 in “Christoffer af Bayerns Stadsret.”, and has possibly already been used much earlier. How exactly this number expression has arised is a mystery, as it does not comply with the expressions “halvtredsindstyve”, “tresindstyve” etc. Some claims it simply means four times ten, which in my perception is false.
To explain what i.e. “halvtredsindstyve” means, we must break down that expression into “halvtred(ie)” and “sinde tyve”. “Halvtredie” means 2½ (halfway to 3) and “sinde tyve” means times twenty. Halvtredsindstyve thus means 2½ times twenty = fifty. These expressions were still commonly used in my childhood on a daily basis, and may even be heard among elderly people today in the year 2019)

første = first
anden = second
tredie = third
fjerde = fourth
femte = fifth
sjette = sixth
syvende = seventh
ottende = eighth
niende = ninth
tiende = tenth (also what in former times were paid in taxes to the squire = 10%)

halvanden = 1½
halvtredie = 2½
halvfjerde = 3½
halvfemte = 4½

Roman numerals: All whole numbers can be created from the only seven symbols of the Roman numerals:

 Symbol I  V X D
 Number1 5  10 50 100  500 1000 

Rules for the Roman numerals:

First of all, there is no zero in the system.
A smaller numeral before a larger one means the smaller numeral should be subtracted from the larger one. A smaller numeral after a larger one means the smaller numeral should be added to the larger one.
I (1) can only stand before V (5) and X (10). X (10) can only stand before L (50) and C (100). C (100) can only stand before D (500) and M (1000).
Only three identical numerals are allowed in succession. 
The numerals V (5), L (59, and D (500) can never be repeated.

Examples: MDCCXXV = 1000 + 500 + 100 + 100 + 10 + 10 + 5 = 1725 MDCCCLXIV = 1000 + 500 + 100 + 100 + 100 + 50 + 10 + 4 = 1864 MMXIII = 1000 + 1000 + 10 + 3 = 2013 VIII = 5 + 3 = 8 (IIX is not allowed, as two smaller numerals stand before a larger one)

Roman calculator: http://www.saack.dk/romertal.shtml

Country names:
Danmark = Denmark
Sverige = Sweden
Norge = Norway
Holland = Netherland * (the Netherlands)
Tyskland = Germany
Østrig = Austria
Frankrig = France
Italien = Italy
Spanien = Spain
Rusland = Russia
Polen = Poland

* The Netherlands applies to Belgium, Netherland and Luxembourg.
* Netherland applies to the main constituent country of the Kingdom of the Netherlands.
* Holland does in reality apply to a region and former province on the western coast of Netherland. The name Holland is also frequently used to informally refer to the whole of the country of Netherland, as is the case in Denmark.

Measures, weights and areas: 
Denmark weights and measures was for a long time in a somewhat chaotic state with a variety of sizes for the same units. A cubit and a pound did not have the same values ​​everywhere, so the exchange of goods was hampered. The Danish astronomer Ole Rømer was asked to reorganize and redefine a system of weights and measures and ensure control and adjustment of the units. This new system was meant to apply to the whole country, and was established by a regulation of May 1st, 1683. Rømers foresight is shown by his methodical interconnection of length and weight target, as he compares a weight with a cubic content. It was an innovation that were first introduced in other countries with the metric system over 100 years ago.
Se også Rømer Mål og Vægt

Dusin = dozen = 12
Snes = score 20
Skok = 3 scores = 60
Ol = 80
Gros = 12 dozen = 144

ml = milliliter = 1/1000th liter
cl = centiliter = 1/100th liter
dl = deciliter = 1/10th liter
hl = hektoliter = 100 litres

ton = 1000 kg
kg = kilogram = 1000 grams
pound = about ½ kg = 500 grams (before 1839 = 496 grams)

cm = centimeter = 1/100 meter
tomme = inch = 2,61 cm
fod = foot = 31,39 cm
alen = 2 feet = 62,77 cm
favn = 1,884 meters
rode = 3,13 metres
km = kilometer = 1000 metres
fjerdingvej, fjerdingmil, kvartmil = 1/4 mil = 1,883 kilometres
sømil = nautical mile = 1,85111 kilometres (After 1929 = 1852 meters, not accepted by all countries)
mil (dansk) = mile = 7,53248 kilometres

tønde land = 5,516 m2
skæppe = 689,50 m2

Acre er en engelsk arealenhed = 0,40469 hektar.
1 acre = 4.046,9 m².
1 acre = (ca.) 100 x 100 danske alen = ca. 10.000 kvadratalen.

Mønt i den første del af 1600-tallet:
1 Slettedaler = 4 Mark
1 Rigsdaler = 6 Mark
1 Mark = 16 Skilling

Wedding anniversaries:
Kobberbryllup = “Copper wedding” = 12½ years wedding anniversary
Sølvbryllup = “Silver wedding” = 25 years wedding anniversary
Guldbryllup = “Gold wedding” = 50 years wedding anniversary
Diamantbryllup = “Diamond wedding” = 60 years wedding anniversary
Krondiamantbryllup = “Crown Diamond wedding” = 65 years wedding anniversary
Jernbryllup = “Iron wedding” = 70 years wedding anniversary
Atom- el. Kronjuvelbryllup = “Atom- or Crown Jewel wedding” = 75 years wedding anniversary
Egebryllup = “Oak wedding” = 80 years wedding anniversary

Family relations (slægtskabsbetegnelser):Se også https://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/slaegtskab

1st cousins = have common grandparents (har fælles bedsteforældre, forældres søskendebørn)
2nd cousins = have common great-grandparents (har fælles oldeforældre, bedsteforældres søskendebørn)
3rd cousins = have common great-x2-grandparents (har fælles tipoldeforældre, oldeforældres søskendebørn)
4th cousins = have common great-x3-grandparents (har fælles tiptipoldeforældre, tipoldeforældres søskendebørn)
5th cousins = have common great-x4-grandparents (har fælles tiptiptipoldeforældre, tiptipoldeforældres søskendebørn)
6th cousins = have common great-x5-grandparents (har fælles tiptiptiptipoldeforældre, tiptiptipoldeforældres søskendebørn) etc.

If the phrase ‘once removed’ applies, it means that the cousin is one generation away from you, etc. See images below:

Churchly expressions:
Baptisat/Dåb/Daab = baptism Begrave/Jordfæste/Jorde = bury Begravelse/Jordfæstelse = burial Begravet = buried Bisat = has been through the funeral service Bisættelse = ceremony before funeral, interment, funeral service Brudgom/gom = groom Bryllup/Vielse = wedding Båret/Baaren (af) = carried (by) Copulation = Marriage Copuleret/Copulati/Viet/Gift = married Daughter = datter
Desponsati = trolovelse (betrothal, the chuchly form was discontinued in 1799)
Dreng = boy Døbt = christened (baptized) Død/Bortgået/Bortfalden = dead, died, passed (away)
Eodem/Eodem Anno = same year
Faddere = witnesses
Festo Epiphan (Latin) = Hellig Tre Konger
Filia (Latin) = daughter
Filius (Latin) = son Forlovere = best men at a wedding Fødesogn = pauper Fødested = place of birth Født = born
Ibid = same place
Konfirmeret = confirmed (began in the time of King Christian VI)
Lysning = banns (Proclamati)
Pige = girl Pinse = pentecost
Proclamati = bann (lysning)
Port = the one who carries the child at a baptism Septimana (Latin) = uger = weeks Suscept (Latin) = Gudmor = godmother
Søn = son Testes = faddere = witnesses Ægteskab = marriage, matrimony

Calendar in Denmark – Julian or Gregorian?
Danmark gik fra Juliansk til Gregoriansk kalender i året 1700, under Ole Rømers organisation. Det bevirkede, at den 18 februar 1700 blev til 1 marts 1700 (dagene fra 18. februar til 1. marts i det år bortfaldt), dvs. man skal bruge en Julianske kalender indtil 18. februar 1700 og derefter den Gregorianske.

Om kirkebøgerne, deres datering m.m.:
Før 1814 blev kirkebøgerne ikke ført på skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i en slags hjemmelavede skemaer, mens andre skrev dem ind kronologisk. Efter 1814 blev registreringerne mere systematisk med fortrykte skemaer, og der blev ført to eksemplarer af kirkebogen: en hovedministerialbog og en kontraministerialbog.
Hovedministerialbogen blev ført af præsten, mens det var degnen der førte kontraministerialbogen.

Før 1812 brugte præsterne de latinske navne for dagene i kirkebogen. Dom. II Adventus er f.eks. 2. søndag i advent.
En Præst kunne f. eks. skrive 1792 Dom 2 Adv baptz Peder Nielsens Datter Anna.
Kirkeåret går fra advent til advent, Dom (dominica) = søndag.
Anna er således født den 4. december 1791 idet kirkeåret 1792 begynder i 1791.
Den 6te januar 92 er hellig tre konger, epiphania, de følgende søndage tælles Dom (Dominica) 1 o s v post Epiph, indtil 9. søndag før påske – Septuagesima.

De følgende søndage før påske har alle navne, som findes i evighedskalenderne.
Efter påske – pascha – tælles 6 søndage post pascha til pinse – pentecostes.
Den følgende søndag er trinitatis og resten af årets søndage tælles som dominica … post Trinitatem.

Af og til kan denne form for måneder ses:
VII = september
VIII br (= 8bris) = oktober
IX br = (= 9bris) = november
X = (= 10bris) = december

Faste Helligdage, eller dage som følger kalenderåret:
Novi Anni = Nytårsdag = 1 Jan
Circumcisio Domino = Kristi omskærelses dag = 1 Jan
Ephiphania = Hellig tre Konger = 6 Jan
Baptismus Christi = Hellig tre Konger = 6 Jan
Purificatio Mariæ Virginis = Mariæ rensesdag (Kyndelmisse) = 2 Februar
Annuntatio Mariæ Virginis = Mariæ bebudelse = 25 Marts
Joh Baptista Nativitas = Sct Hans dag (Midsommer) = 24 Juni
Visitatio Mariæ = Mariæ besøgelse = 2 Juli
Festo Michaelis = Sct Michaels dag (Mikkelsdag) = 29 Sep
Omnium sanctorum festum = Alle Helgensdag = 1 Nov
Martinus ep. conf. = Mortens messe, Mortens dag = 11 Nov (Morten Bisp)
Natalis Domino = Juledag = 25 Dec
Stephanus Protomartyr = Sct Stefansdag, 2 Juledag = 26 Dec

Bevægelige helligdage og søndage, som styres af påsken
Påsken falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (21 Marts).
Påskesøndag eller påskedag falder tidligst den 22 Marts og senest den 25 April.
Mellem Hellig tre Konger og den første »bevægelige søndag« Dom. Septuagesima, ligger der fra 1 til 6 søndage, som betegnes »Søndag efter Hellig tre Konger« med nummer fra 1 til 6.
Dom. Septuagesima = 9 søndag før Påske
Dom. Sexagesima = 8 søndag før Påske
Dom. Esto Mihi = Fastelavnssøndag = 7. søndag før påske
Quinquagesima = Fastelavnssøndag
Dom. Invocavit = 1 søndag i Fasten = 6. søndag før påske
Dom. Quintana = 1 søndag i Fasten
Dom. Reminiscere = 2 søndag i Fasten = 5 søndag før påske
Dom. Oculi = 3 søndag i Fasten = 4 søndag før påske
Dom. Lætare = 4 søndag i Fasten = 3 søndag før påske
Dom. Judica = 5 søndag i Fasten = 2 søndag før påske
Dom. Palmarum = Palmesøndag = søndag før påske
Palmarum Dies = Palmesøndag
Dies Viridium = Skærtorsdag = torsdag før påske
Coena Domini = Skærtorsdag
Passio Domini = Langfredag = fredag før påske
Soteris = Langfredag
Festum Paschatos = Påskesøndag
Festum resurrectionis Domini= Påskesøndag
Dominica Sancti Domini = Påskesøndag
Dom. Quasimodog. = 1. søndag efter påske
Dom. Miserecordia = 2. søndag efter påske
Dom. Jubilate = 3. søndag efter påske
Store Bededag = 4. fredag efter påske (muligvis Fest. Lit.)
Dom. Cantate = 4 søndag efter påske
Dom. Rogate = 5 søndag efter Påske
Ascencio Christi = Kristi Himmelfart = 6. torsdag efter påske
Ascencio Domini = Kristi Himmelfartsdag
Dom. Exaudi = 6. søndag efter påske
Pentecoste = Pinsedag = 7. søndag efter påske
Festum Sancti Spiritus = Pinsedag
2 Pinsedag = 8. mandag efter påske
Festo eucharistio = Kristi Legemsfest = 2. torsdag efter pinse
Trinitatis Dominica = Hellig Trefoldighedssøndag (Trinitatis) = 8. søndag efter påske
Dom. Benedicta = (Trinitatis)
Dom. 1 p. trin = 1. søndag efter Trinitatis = 9.søndag efter påske – o s v

Afhængig af, hvornår påsken falder, kan der blive minium 22, maksimum 27 søndage efter Trinitatis, derefter falder 1. søndag i advent, som er kirkeårets begyndelse.
Bemærk derfor, at fødsel i f.eks december kan være angivet under det følgende årstal.
1. søndag i advent er altid den 4. søndag før jul, den falder tidligst 27. november og senest 3. december.

Latinske navne for 1. søndag i advent:
Ad te levavi
Adventus Domini
Advent

Se også: Kirkelige mærkedage
Om jyske kirkebøger (og kirkelige handlinger): https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/view/36716/38065

Latinske ord og andre vendinger i kirkebogen
I kirkebøgerne vil du ofte møde en række forkortelser eller latinske ord, som er gode at kende:

Absolventus eller Absolveret betyder at en person har fået syndsforladelse for overtrædelse af et af de 10 bud. Oftest det om at begå hor…
Adventus betyder advent. Den 1. søndag i advent falder altid 4. søndag før jul, dvs. tidligst den 27. november og senest den 3. december. Kirkeåret startede denne dag. Hvis overskriften på en kirkebogsside starter med 1712 og det første barn er født eller døbt Dom. III Adventus, er dette barn altså født den 13. december 1711.
Afgangne betyder afdøde. F.eks. ved en konfirmation kan der stå: Søn af afgangne Hans Jensen.
Anno betyder år.
Bapt. eller Baptizatus betyder døbt.
Confitent betyder syndsbekender eller lignende. 
Confitenternes register er et altergangsregister. 
Copulatus eller Copuleret betyder viet.
Desponsatus eller Desp. betyder trolovet.
Dominica eller Dom. betyder søndag.
Dnc betyder Dom?
Edom die betyder samme dag.
Ibidem eller Ibid. betyder samme sted.
Introduktion/Introduceret eller Introd. er barselskonens højtidelige indførelse i kirken efter fødsel.
Mortuus betyder død.
Pascha betyder påske.
Post betyder efter. f.eks. Dom. II post Trin. = 2. søndag efter Trinitatis.
Sepultus betyder begravet.
Testes betyder vidner. Oftes brugt om dåbsvidner, altså det vi i dag kalder faddere.

Andre:

Dominica ofte forkortet Dom. = søndag
Ferie, ofte forkortet Fer. = ugedag
Edom die, = samme dag eller dato

Forskellige Latinske og kirkelige udtryk:
Endelserne – (us) er hankøn – (a) er hunkøn og (i) er flertal.
Aetatis suae = i en alder af år
Absolutus/a/i = person, der har skriftet
Anno = år
Anonymus/a/i = uden navn, ofte dødfødt
Ante = før
Avia = bedstemor
Avus = bedstefar
Baptizatus/a/i = døbt
Commater = kvindelig fadder
Confitens = altergæst
Conjux = ægtefælle
Consul = borgmester
Copulatus/a/i = viet
Curator = formynder f eks hyppigt: = cum curatore patre/marito = med faderen/manden som formynder
Defunctus/a/i = afdød
Desponsatus/a/i = trolovet
Dies = da f eks eodem = samme dag – dies accepti baptismi = dåbsdag
Dies natalis = fødselsdag – dies copulationis = bryllupsdag
Dies mortis = dødsdag – dies sepulturae = begravelsesdag
Dominica (forkortes Dom) = søndag
E. ex = fra
Epiphania = Hellig tre Konger
litaniæ minores = gangdage – festo litaniæ – festdagen
Festo Liberationis Patriæ = 11. februar (Taksigelsen for stormen på København i 1659)
Filia (filiola) = (lille) datter
Filius (filolus) = (lille) søn
Frater = broder
Gens = slægt
Gangdage, rogationu dies = mandag, tirsdag og onsdag førKristi Himmelfartsdag
Dangdag, den lille = 25 april – ordbog over det gamle danske sprog: fra katolsk tid de dage, hvor der var optog, for at se til markerne.
Humatus/a/i = begravet
Ibidem (fork ibid) = sammesteds
Illigitimus/a/i = uægte barn
Introd = introduktion = barselskonens højtidelige indførelse i kirken efter fødsel
Item = ligeledes
Legitimus/a/i = ægte barn
Manu propria = med egen hånd, ofte forkortet m p mpria, ikke at forveksle med mpp med påholden pen, altså det modsatte
Maritus/a/i = ægtefælle
Mater = moder
Matrimonium = ægteskab
Matrine = kvindelig fadder, gudmoder
Meus/a/i = min
Mortuus/a/i = død
Natus/a/i = født
Obiit = han/hun døde
Onus = byrde, skat, især cum omnibus
Onirebus = med alle påhvilende skatter
Parentes = forældre
Pascha = Påske
Passato = (købmandssprog) forrige – sidst afvigte måned (jvnf prossimo – Meyers fremmedordbog)
Pastor loci = stedets Præst
Pater = fader
Patrinus = mandlig fadder
Pensionarius = forpagter
Pentecostes = Pinse
Pertinentia = tilliggende. Især cum omnibus pertinentiis = med alle tilliggende herligheder
Post = efter
Prossimo (købmandssprog) med det første; prossimo, passato, sidst afvigte måned; p. venturo, næstkommende måned.
Publice = offentlig. Især i forb med absolution = off skrifte
Puerpa = barselskone
sc. (Scilicet) = nemlig
Sepultus/a/i = begravet
Sive = eller
Socer = Swigerfader
Soror = Søster
Sponsatus/a/i = trolovet
Spurius/a/i = uægte barn
Sub hypotheca bonorum = med pant i ejendommen
Susceptrix = gudmoder
Testes = vidner. Især testes baptismi = dåbsvidner
Uxor = Hustru
Vide = se
Viduus/a/i = enkemand, enke
Ætatis = se aetatis

Medical expressions:
See https://books.google.dk/books?id=odU9AAAAcAAJ&pg=PA96&lpg=PA96&dq=morbus+cerebri&source=bl&ots=DTh5M0I_fJ&sig=-Ccdw6nG7k1qfgTjwUDZqCaEIYo&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiVkreupoLaAhUFFSwKHVeaCsY4ChDoAQgmMAA#v=onepage&q=morbus%20cerebri&f=false

Stridigheder gennem tiden om brugen af det danske sprog i retskrivningen: Peder Schultz, 1724:

»Det kunde vel Engang være høy Tid for vort gode og saa høyt begavede Danske Sprogg at værdiges nogen Ære af sine Lands-Mænd, hun som hidindtil haver havt den Skiebne at være agtet som en Steddatter imod den Kierlighed at regne til andre Nationers Tunge-Maal
end og hos sine egne. Nu omstunder er det endeligen kommen saa vidt (som man seer) at de just blande mest deres Danske Stil med Fransk og Latine, som mindst ere de samme Sprogg mægtige. Hvilket og andere letteligen merke dennem af som forstaae sig paa dem begge. Men disse derimod som ikke have lært deres af en eller anden Regnebog bruge ey saadanne Ord uden paa sine Tider og Steder, hverken uden Fornødenhed ey heller foruden Exempler af Cancellierne og de Fornemmeste Skriver-Stuer, hvor i vore Tider prisværdigt legges Flid paa en rett reen Dansk Stil; det og Dansken haver dem fornemmeligen at takke fore som over samme Steder have mest at befale, ere Fæderne-Landets rette rene Elskere og derfor og Sprogets, saa at det var ingenlunde formeget om jeg sagde at Dansken kysser deres Haand og Penn til Takksigelse. Men dette meldes alleneste for den Aarsags skyld, At ikke skall regnes mig til onde Om jeg Efter min ringe Skiønnsomheds Evne Søger at giøre mit dertil I hvor lit det end er Med at give en kortt Undervisning om det Danske Sprogs rigtige Skrivemaade, For saaledes at forekomme manges Umage Efterkomme deres Yndske og Begiering, Der kunne have forlanget at see noget af dette slags i vor Tid, Som baade maatte fortienne Navn af Dansk Orthographie, Og hvorefter man Saavel i Skrivningen som i Trykken Sig kunde rette.«

Ludvig Holberg, 1726:
»Disse faa efterfølgende Orthographiske Anmerkninger sigte ikke til at stifte Regler, og at foreskrive Love til andre; men alene giøre rede for min egen Skrivemaade. Jeg haaber at ingen der udover kand med Billighed beskylde mig for Novitet: Thi jeg fremfører intet Nyt; men grunder alene mine Anmerkninger paa deres Skrive-Måde, som mest synes at stemme overeens med Fornuft og Analogie. Jeg ville ønske, at en anden, som seer dybere udi disse Ting, vilde for Alvor tage sig for at remedere den Misorden, hvorover vi af Fremmede saa ofte høre ilde, thi hvad kand være hæsligere end at enhver skriver og bogstaverer lige som det falder ham ind.«

Jens Peder Høysgaard, 1741:
»Det hændes ofte, at den, som tager sig for at skifte lige imellem tvende, der ligger i Haar sammen, bliver u-formodentlig mør-banket af dem begge: men jeg skal vel ingen Fare have derfor, efter som de gode Mænd Gerner og Syv haver nu saa længe været regnet iblandt de Døde. Dog hvad siger jeg Døde? De lever jo begge, og særdeles Syv, ey alleene i deres egne Skrifter, men ogsaa næsten i alle Skriver-Stuer og ved alle nu levende Orthographisters Penne, som følger deres Skrive-Regler: saa jeg derfore vel maae frygte i Steden for to, at skaffe mig selv flere end et heelt tusinde Prygler paa Ryggen. Vel kand der findes de, der maa skee holder den berømmelige Syv for en gammel og nu forkastet Orthographist: men saa røber de deres egen Vankundighed, og viser, at de enten lidet eller og uden Agtsomhed har læst hans Skrifter, og mindre holdt hans Skrivning imod den, som nu er i Brug hos de beste.«

Endvidere:
»Videre om man lærer de eenfoldige, at i somme Ord skal i samles med en anden Vocal, og i andre skilles derfra, saa vil de for bemeldte Aarsag undertiden samle dem, hvor de skal adskilles, og for Exempel læse tjære i Steden for tiere Ligesom een, der læser Atten Jenser i Steden for Athenienser: men en anden gang skille dem ad, naar de bør samles, og læse alle di æble i Steden for alle Djævle, og saadant meere. De, som længe har haft andre, og især Dumme-Hoveder at informere, veed best Beskeed herom, og kand stadfæste, at det er sandt, hvad jeg skriver, særdeles kand alle Danske Skoeleholdere hertil være Vidne.«

Peter Skautrup:
»Høysgaard har kendt de betydeligste nye fremmede grammatikker (således franskmanden Girard’s fra 1747 og tyskeren Gottscheds fra 1748), men han overgår dem langt i skarpsindig tænkning og er i anlæg og behandling uafhængig af dem (Bertelsen). Hoveindholdet er en gennemgang af den regelrette syntaks (Syntaxis simplex), en konstruktionslære, hvorved ikke skal forstås en sætningslære (som Høysgaard slet ikke går ind på) og ej heller en egentlig sætningsanalyse, men derimod en redegørelse for relationerne mellem logisk sammenhængende ord og ordforbindelser, altså forholdet mellem styrelsen (det styrede ord, regendum, af Høysgaard kaldet Regelord) og det styrende ord (regens, Høysgaard: Styre-Ordet).«

Jacob Baden, 1785:
»Dette Skrift blev til ved nogle Venners Ønsker, som, da jeg i Aaret 1780 var kaldet til Universitetet, savnede academiske Forelæsninger over Modersmaalet Grammatik, hvilke syntes at skulle blive kiærkomne paa en Tid, da vort Sprog ved Hoffets og de Lærdes fælles Bestræbelser havde naaet en af sine lykkeligste Epoker. Mit Kald var vel ikke, at arbeide i Modersmaalet; men baade var min Anweisung zur dänischen Sprache, som jeg for 20 Aar siden forfattede i Altona, i Manges Hænder; og ved at have udgivet den Kritiske Journal i 12 Aar, havde jeg havt Leilighed, baade at giøre mig Sprogets og Literaturens Fremgang i dens blomstrende Periode bekiendt, og selv at studere og øve Modersmaalet. Derpaa grundede sig maaske mine Venners Fordomme om mig: jeg lod mig overtale til at indbyde til de første Forelæsninger over det danske Sprog, som ere holdte ved Universitetet.

Udfaldet overgik langt min Forventning. Jeg havde den Fornøielse, i de tvende Vintere 1782 og 1783, at foredrage det danske Sprogs Grunde for et talrigt Auditorium af alle Stænder, hvoriblandt Mænd i Værdigheder og Embeder, som beærede mine Forelæsninger med en uafbrudt Flid og Opmærksomhed.«

Endvidere:
»Jeg havde foresat mig, da jeg dannede Conjugationerne, at føre Verberne af den tredie Classe ind i alle deres gamle vel grundede Rettigheder, og ikke allene at lade deres Passiviske Participier, men ogsaa Perfecterne i Activet, endes paa n. Men da jeg lagde Mærke til, at det Activiske Perfect paa t (har drevet, revet, givet etc.) har rodfæstet sig i Brugen, saa vel hos vore flittigste og bedste Skribenter, som i Collegierne og det almindelige Liv, men at det Passiviske dog endnu stedse har temmelig haandhævet sin gamle Form, om ikke i Sing. (er bleven, dreven, given,) saa dog i Plur. (blevne, drevne, givne): besluttede jeg at holde denne Middelvei imellem den allerede stadfæstede Sprogbrug, hvilken en Sproglærer aldrig ustraffet tilsidesætter, og hine Verbers lovlige Paastand, at jeg lod dem antage den dem paatvungne Form i Activer, men forbeholdt dem deres gamle Form i Passivet; og altsaa conjungerede: har drevet, er dreven; har givet, er given drevne, givne etc.«

N. M. Petersen, 1846:
»Vi tro, at disse store begyndelsesbogstaver ere gammel dansk brug; ingenlunde. Den, der bilder sig det ind, kender kun den sidste stump af sit modersmåls historie. Vore bibler og psalmebøger (lige indtil bibelen fra 1819) behøvede dem ej, og de ere dog for almuen; ingen almuesmand har fundet noget stødende derved; men de lærde støde sig overalt, når deres lærdom ikke blindt følges; gamle Holberg var klogere end de med al deres kløgt.«

Herefter beyndte sproget langsomt at antage den form, vi kender i dag. Blandt andet dannedes i 1920 et Retskrivningsudvalg, og op gennem 1930’erne og ikke mindst under besættelsen efter 1940, voksede ønsket om at fjerne sig fra germanske levn som de store begyndelsesbogstaver. Ved dannelsen af nordiske sprogforeninger blev ønsket om at indføre det nordiske bolle-å også forstærket, og flere og flere gik over til at skrive substantiverne med lille begyndelsesbogstav. Alle disse ting ledte hen mod en retskrivningsreform, der endelig kom i 1948. Retskrivningsbekendtgørelsen kan i sin helhed læses på www.retsinfo